Specialer, der skriver sig selv...
...findes ikke! Men man kan let g�re opgaven v�rre end den er for sig selv. Her
f�lger nogle r�d, der forh�bentlig kan lette skrivearbejdet og �ge skrivegl�den.
Af: Rikke Aggern�s
At skrive speciale er som alt andet arbejde. Der kommer kun resultater, hvis man
laver noget. Der findes desv�rre ingen lynopskrifter. Omvendt findes der et hav
af blindgyder, man kan havne i som specialeskriver, og at undg� dem vil kunne
lette skriveindsatsen meget for mange.
En af de f�rste og st�rste faldgruber ved specialeskrivning er for rigtig mange
selve valget af emne og problemstilling. Mange frygter for alvoren og
konsekvenserne af dette skridt og holder sig af den grund tilbage, med det
resultat at den ene m�ned efter den anden let spildes med endel�se, uproduktive
tomgangsovervejelser.
Lad v�r med spekulere s� meget. Se at komme i gang og vov springet. Du kan
liges� godt allerede nu indstille dig p� erhvervslivets krav, hvor ingen
virksomhed ville tillade en ansat at bruge m�neder p� at varme op til at l�se en
opgave.
Kast dig over en forel�big problemstilling, der interesserer dig (husk: skriv
endelig ikke specialet for din vejleders skyld!), og skynd dig s� til din
vejleder og f� problemstillingens faglige relevans og b�redygtighed afpr�vet
der.
Har du helt mistet f�lingen med, hvad der interesserer dig, hvilket er en ret
typisk problemstilling, s� brug den omvendte tilgang og udeluk alle de emner,
som du i hvert fald ikke har lyst til. Blandt de resterende emner kan du s� sl�
plat og krone. Metoden vil som regel vise dig, hvad du har mest lyst til.
Brug tid til afklaring
Starten af skriveprocessen er i det hele taget den tungeste for de fleste
specialeskrivere, fordi de savner overblik og har sv�rt ved at m�le deres
produktivitet. Man kan nemlig sagtens v�re produktiv uden at det kan m�les i
antallet af skrevne sider. Det g�lder blandt andet med hensyn til afklaring i
forhold til specialets form�l (hvorfor er det her fagligt interessant og
relevant'?) og problemformulering (hvad skal unders�gelsen konkret g� ud p�'?),
som er meget vigtige opgaver i starten af skriveprocessen, fordi de fremmer en
effektiv skriveproces og �ger kvaliteten i opgaven. Mange bruger for lidt tid p�
denne afklaring.
Afklaring af en forel�big problemformulering er utrolig vigtig, fordi den
fungerer som styringsn�gle for, hvilket stof det vil vare relevant at l�se
henholdsvis skrive om. Det er umuligt at skrive noget fornuftigt uden at have et
vist m�l for det man skriver. Uden en forel�big problemformulering kan man alts�
skrive i �st og vest i m�nedsvis uden at f� glade af det. Begrundelsen for
problemstillingens form�l herunder faglige relevans er ogs� vigtig, for uden
form�lsbegrundelse risikerer du at tabe din l�sers velvilje, ligesom du f�r
sv�rt ved at perspektivere dine konklusioner.
Hurtigt i gang med at skrive
Har du f�rst f�et gr�nt lys fra din vejleder p� en given forel�big
problemstilling, s� er praksis herefter den bedste pr�vesten p�, om en
problemstilling brister eller b�rer. Men det kr�ver, at du begynder at skrive
tidligt. Skrivningen afsl�rer nemlig til enhver tid ikke blot hvad du ved, men
ogs� hullerne i din viden. Mange venter alt for lunge med at begynde at skrive
p� opgaven og f�r derfor f�rst meget sent overblik over deres viden, dens
eventuelle mangler og brugsv�rdi.
At skrive speciale er som at l�gge et puslespil med mange tusind brikker, som
man ikke har lagt f�r. Opgaven kan ikke klares i et hug, ligesom det heller ikke
kan svare sig at samle puslespillets brikker inde i hovedet f�rst. Opgaven
lykkes bedst ved at pr�ve sig frem i praksis og lave lidt her og lidt der, som
man nu synes, det falder lettest for. Efterh�nden som flere og flere brikker
kommer p� bordet, bliver opgaven til geng�ld lettere og lettere.
Som skriveprocessen skrider frem bliver det nemlig tydeligere og tydeligere,
hvad ens m�l er, og ens forel�bige problemstilling kan derfor sidel�bende
udvikles fra en forel�big til en endelig problemstilling, efterh�nden som
opgaven tager form.
Dovenskab eller mangel p� overblik?
Specialemodstand er et kendt f�nomen og den kan have mange �rsager. Der kan v�re
tale om almindelig dovenskab, men modstanden kan ogs� handle om, at man synes
opgaven virker uoverskuelig og uh�ndterlig. Mod almindelig dovenskab er
bel�nning vejen frem. Skyldes modstanden, at man finder opgaven for uh�ndterlig.
galder det snarere om at g�re opgaven overskuelig, ved at dele den op i mindre
bidder og mindre deadlines (en begrebsdefinition i dag, et afsnit inden fredag
etc.).
Mange har sv�rt ved at holde fri, n�r de holder fri, fordi de ikke synes, de fik
lavet nok i den tid. de afsatte til arbejde. Bryd den onde cirkel! D�rlig
samvittighed er uproduktiv. V�r desuden opm�rksom p�, at meget modstand omkring
specialeskrivning m�ske slet ikke handler om det at skrive, men om noget helt
andet! Angsten for at blive f�rdig ved universitetet, for de forandringer
skiftet fra studenterliv til erhvervsmarked vil f�re med sig, kan m�ske ubevidst
f� nogen til at tr�kke et speciale i langdrag.
(Artiklen er trykt i Polit'en, 5. �rgang, nr. 2, �konomisk Institut -
K�benhavns Universitet, maj 1997).
Rikke Aggern�s er konsulent p� Formidlingscentret ved Det samfundsvidenskabelige
Fakultet, St. Kannikestr�de 13, 3.sal, 1169 K�benhavn K, tlf. 35 32 35 87
|