Min motivation til overhovedet at skrive speciale om l�ring stammer
fra flere forskellige kanter. Det er alt sammen noget der er kommet
til mig hen ad vejen de sidste par �r, og jeg har egentlig ikke
rigtig v�ret i tvivl om at det var indenfor l�ringsomr�det mit speciale
skulle tage sit udspring.
En af mine motivationsgrunde stammer fra min egen underviserpraksis.
Jeg har siden 1981 v�ret medlem af Det Danske Spejderkorps (DDS)
og bruger i dag meget tid p� det centrale organisationsarbejde inden
for korpset. Alt organisationsarbejdet er struktureret som gruppearbejde
hvor jeg i nogle grupper fungerer som formand og andre steder som
almindeligt medlem. L�reprocesserne i disse grupper er til tider
meget komplekse, frustrerende og udfordrende, is�r n�r flere divergerende
holdninger og v�rdier er p� spil. Alt for ofte oplever jeg at der
blandt deltagerne i de forskellige grupper eksisterer bevidste og
ubevidste barrierer for udviklingen af en f�lles organisatorisk
l�ring. Individuel viden og erfaring bliver holdt tilbage og ikke
gjort tilg�ngelig for resten af gruppen eller organisationen. Dette
aspekt finder jeg meget interessant. Ikke mindst ved at jeg kan
bidrage med en personlig kropslig erfaring der udspringer af oplevelser
fra min egen hverdag gennem en �rr�kke.
En anden motivationsgrund er mine fag p� RUC ‑ P�dagogik
og Kommunikation. P� P�dagogik har jeg dels besk�ftiget mig med
m�nsterbrydere i det danske uddannelsessystem, dels hvordan den
nye folkeskolelov udm�ntes i praksis p� Fuglebjerg folkeskole i
Sydsj�lland. Teoretisk har jeg v�ret meget inspireret af de deltagerstyrede
seminarer p� faget, samt Erhvervs- og Voksenuddannelsesgruppens
(EVU) Almenkvalificeringsprojekt og det igangv�rende Voksendidaktikprojekt.
I den forbindelse er jeg is�r blevet inspireret af Knud Illeris'
litteratur og syn p� l�ring (Illeris 1999). P� det seneste er jeg
imidlertid blevet mere optaget af teorien om social l�ring da jeg
mener den giver et konstruktivt bud p� hvordan l�ring kan udvikles
i samspil med andre mennesker. Det er i den forbindelse prim�rt
Etienne Wengers bog om praksisf�llesskaber der har vakt min interesse
(Wenger 1998).
P� Kommunikation har jeg dels besk�ftiget mig med internetl�sning
p� Holmegaard lokalbibliotek i Hvidovre, dels indf�rsel af v�rdibaseret
ledelse p� Roskilde Bibliotek. Min motivation stammer imidlertid
prim�rt fra min deltagelse i klyngen "Organisationskommunikation",
som har v�ret utrolig l�rerig og ikke mindst konstruktivt skabende
i forhold til min specialeproces. I den forbindelse er jeg is�r
blevet inspireret af Henriette Christrups b�ger om kommunikationsprocesser
i forskellige grupper (Christrup 1993 og Christrup 1999). P� b�de
p�dagogik- og kommunikationsstudiet har jeg haft stor gl�de af den
franske sociolog og antropolog Pierre Bourdieus teorier om social
praksis. Bourdieu har s�ledes dannet grundlag for de fleste af mine
projekter p� RUC, og det vil ogs� v�re tilf�ldet med denne rapport,
som jeg senere vil komme ind p�.
I alle mine projekter har jeg anvendt en eller anden form for kvalitativ
metode til indsamling af empiri, og det er netop et tredje motivationsaspekt.
Det at befinde sig som en slags forsker i unders�gelsesfeltet og
st� ansigt til ansigt med den virkelighed som teorien fors�ger at
beskrive, det er for mig en helt fantastisk oplevelse og udfordring.
Jeg har godt kunnet t�nke mig at forts�tte med dette n�re feltarbejde
og eventuelt afpr�ve andre (kreative) former for empiriindsamling.
Imidlertid var det en tekst af Chris Argyris der for alvor satte
fokus p� den del af l�ringen der handler om det organisatoriske
og barrierefyldte. Her f�lger et kort rids af pointerne i kapitlet
'Teaching Smart People How to Learn' (Argyris 1992):
P� trods af at succes p� arbejdsmarkedet i h�jere og h�jere grad
afh�nger af evne til at l�re, er der mange folk der ikke ved hvordan
denne l�ring foreg�r. Paradoksalt nok er der endda mange af de h�jtuddannede
professionelle uddannelsesfolk (der formodes at v�re nogle af de
bedste til at l�re), der ikke er gode til det. Mange folk definerer
l�ring for sn�vert til blot at v�re "probleml�sning",
hvorfor de fokuserer p� at identificere og rette fejl frem for at
pr�ve at l�re af dem. Disse folk er meget gode til det Argyris kalder
enkeltloop l�ring (single-loop learning) og ikke gode til dobbeltloop
l�ring (double‑loop learning). De har med andre ord aldrig
l�rt hvordan de kan l�re af deres egne fejl, fordi de pr definition
aldrig beg�r fejl. N�r de endelig fejler forsvarer de sig mod flovhed
og trusler ved at l�gge skylden fra sig og over p� andre. Deres
evne til at l�re bryder sammen netop i de situationer hvor de faktisk
beh�ver den allermest!
Argyris kritiserer at mange organisationer i fors�g p� at f� organisationen
til at l�re skaber nye organisationsstrukturer for at fremme motivationen
til l�ring hos den enkelte medarbejder. Men effektiv dobbelt�loop
l�ring er ikke blot en funktion af hvordan folk f�ler. Det er en
refleksion af hvordan de t�nker. Motivationen kan v�re nok s� stor
men hvis de kognitive strukturer er en barriere kan det v�re lige
meget. For at nedbryde barriererne for l�ring mener Argyris det
er n�dvendigt at l�re folk nye og mere effektive m�der at r�sonnere
over deres handlinger.
Toppen af siden
|