Som n�vnt ovenfor tager dette projekt udgangspunkt i en konkret
praksis pr�get af kompleksitet og uklarhed. For at unders�ge og
begribe dette praksisfelt er det n�dvendigt at have gjort sig nogle
overvejelser om den verden man begiver sig ud i. Ikke p� den m�de
at man p� forh�nd skal danne sig et fuldst�ndigt billede af feltets
f�nomenologi da dette er uladsigg�rligt, men man b�r g�re sig nogle
indledende betragtninger over hvordan man tror og mener det h�nger
sammen. Dette skal ses ud fra den betragtning at jeg mener det er
altafg�rende at der er sammenh�ng mellem den m�de man t�nker verden
p� og den m�de man gerne vil gribe denne p�, hvis man har en intention
om at indfange dele af feltets kompleksitet. Derfor vil jeg i det
f�lgende fors�ge at beskrive mine metodologiske overvejelser som
netop omhandler sammenh�ngen mellem teori og metode og dermed betegner
de principper der ligger til grund for og styrer udforskningen af
det empiriske felt. Med andre ord vil jeg fors�ge at give et billede
af dels hvordan jeg s� verden f�r jeg gik ind i det konkrete felt,
dels hvilke metoder jeg efterf�lgende har valgt et anvende til at
begribe kompleksitet og enkelthed i den sociale praksis. Mit verdensbillede
og valg af metode kan imidlertid vanskeligt adskilles hvorfor de
i h�jere grad vil blive beskrevet gennem hinanden end overfor hinanden.
Dialektisk projektforl�b
Det har fra starten v�ret min ambition at g�re op med det teorideterminerede
projekt hvor man i forberedelsesfasen gennem l�sning af diverse
teorier skaber et mere eller mindre statisk teoretisk perspektiv
at se verden p�. Et perspektiv der forbliver u�ndret p� forskerens
vej gennem feltets f�nomenologi s�ledes at der efterf�lgende let
og ubesv�ret kan laves en analyse og formidles resultater. Der ligger
i det teorideterminerede projekt en rationalitetsforst�else som
vidner om en tro p� at alle f�nomener h�nger sammen i helheder.
Disse helheder kan derfor relativt let indfanges og beskrives n�r
man bare har gjort det rette forarbejde som forsker. S�dan ser jeg
ikke verden. Jeg mener ikke n�dvendigvis at tingene h�nger sammen
i rationelle helheder eller at der n�dvendigvis eksisterer en logik
hvor man gerne vil have det. Tv�rtimod mener jeg som tidligere n�vnt
at den sociale virkelighed ofte kan v�re mods�tningsfyldt og kompleks,
og derfor er det min klare ambition at begribe hvad Bourdieu kalder
”den praktiske rationalitets uklare logik” (Bourdieu
og Wacquant 1996, s. 31).
Jeg har valgt at tage konsekvensen af at verden er kompleks og
vil fors�ge at begribe verden som den er ved at tilrettel�gge et
mere dialektisk projektforl�b. Det dialektiske best�r i at bygge
bro mellem teoretiske problemstillinger og det sociale felt - allerede
inden jeg har v�ret ude at unders�ge feltet. If�lge Ib Andersen
skabes denne sp�nding mellem teori og felt ved at bruge sin sociologiske
forestillingsevne hvorved de teoretiske problemstillinger bliver
oversat til konkrete forventninger om hvad der foreg�r i feltet
(Andersen 1992, s. 183). For mig at se er det sv�rt at undg� at
g�re sig disse sociologiske forestillinger men det altafg�rende
m� imidlertid v�re at bevidstg�re de sociologiske forestillinger
og nedskrive dem allerede i forberedelsesfasen s� man kan bruge
det som et aktiv i udforskningen af feltets f�nomenologi.
For mit eget vedkommende kan man sige at de sociologiske forestillinger
er blevet frembragt gennem tidligere projekter, diskussioner p�
p�dagogik- og kommunikationsstudiet, teoril�sning samt egne erfaringer
med kursusvirksomhed i spejderbev�gelsen. Mine forestillinger g�r
blandt andet p� at underviserteam bruger energi p� forhold indbyrdes
mellem undervisere og forhold mellem team og deltagere. Disse forhold
handler om magt og kan b�de f�re til konflikt og konsensus, og teamets
evne til at h�ndtere disse magtforhold har betydning for mulighederne
for at skabe udvikling. Samtidig har jeg en forventning om at underviserteam
ikke blot har tilb�jeligheder til at skjule egne fejl og svagheder,
de bortforklarer dem ogs� ved enten at till�gge �rsagerne deltagerne
eller hinanden. Jeg har ikke form�et at overs�tte alle teoretiske
problemstillinger til nedskrevne forventninger men det har alligevel
sat sit pr�g p� mit valg af metode til at begribe feltets kompleksitet.
I hvert fald g�r jeg ud i feltet med en nysgerrighed til at f� svar
p� ovenn�vnte sp�rgsm�l og at f� konfronteret mine forventninger
samtidig med at jeg er �ben over for uventede f�nomener i feltet.
�benhed i kreativ proces
Tidligt i projektforl�bet besluttede jeg mig for at g�re min arbejdsproces
s� �ben som mulig. Ikke kun i forhold til teamet, Fagforeningen,
Organisationen og vejledere men ogs� i forhold til medstuderende
og andre interesserede. �benheden skal v�re med til at synligg�re
mine teoretiske og metodiske overvejelser samt danne udgangspunkt
for skabelse af en faglig dialog omkring specialeemnet. P� den m�de
kan jeg m�ske bidrage til fornyet faglig indsigt og samtidig f�
noget igen den anden vej. M�den denne �benhed er blevet sat i stand
p� er sket ved at jeg har etableret en internetside der pr�senterer
projektet, teorien, metoderne samt ikke mindst mine l�bende refleksioner
i den forbindelse. P� en m�de kan man godt tale om at specialeinternetsiden
er kommet til et indg� som en samlende og formidlende metode eftersom
den har indvirkning p� den m�de jeg ser, forst�r og reflekterer
over mine oplevelser i feltet samtidig med at det fra starten har
tvunget mig til at overveje den faglige formidling.
Min intuition siger mig at der i internetsiden ligger en mulighed
for at udvikle nye tilgange til at udforske det komplekse praksisfelt.
Internettet kan netop ses som en hyperkompleks verden hvor netv�rksstrukturer
og avanceret teknik fors�ger at skabe overblik og reducere kompleksiteten.
Den almindelige internetbruger ser kun den p�ne overflade af reduceret
kompleksitet i sin browser men bagved ligger et hav af informationer
der indbyrdes relaterer til hinanden via hyperlinks over hele verden.
Min udfordring er med andre ord at jeg m�ske kan hente inspiration
fra internettets evne til kompleksitetsh�ndtering og –reduktion.
Samtidig er jeg ogs� fascineret af internettet som medie for faglig
formidling med mulighed for interaktion og deltagelse af mange interessenter.
Udover at skabe �benhed omkring min arbejdsproces skal internetsiden
ogs� ses som en opfyldelse af produktionskravet p� kommunikations�uddannelsens
modul 3. Et krav til specialet som siden projektets start er frafaldet,
men som jeg har valgt at bibeholde i min proces p� grund af de overvejelser
og intentioner jeg g�r rede for her. Endelig har internetmetaforen
som tidligere n�vnt inspireret mig til opbygningen og designet af
herv�rende rapport.
Sammen med mit udgangspunkt i den sociale praksis er internetsiden
et godt eksempel p� en dybtf�lt intention fra min side om at bringe
kreativiteten ind i forskningen. Alt for ofte har jeg oplevet at
kreativitet og intuition ikke har v�ret gyldige metoder i det akademiske
felt der i h�jere grad er defineret ved etableret teori af anerkendte
forskere. Dette er glimrende udtryk i f�lgende citat:
(...) hvis du ikke kan dokumentere, at du har dine
tanker fra nogen anden, som har f�et dem trykt i den anerkendte
videnskabelige litteratur, er dine tanker uden interesse. (Geertinger
1994 I: L�ngren og Jensen 1997, s. 33)
Jeg ser ikke mig selv fri for at v�re underlagt teoriens dominerende
position til at definere virkeligheden, og jeg er da ogs� selv med
til at reproducere teoriens position i det videnskabelige felt,
men det er m�ske ogs� netop derfor at jeg har en intention om at
bryde med denne rationalitet. Jeg vil gerne fors�ge at g�re mig
mindre bundet af teoretiske forskrifter p� hvordan omverdenskompleksitet
kan og skal begribes. Og en af de m�der jeg har valgt at g�re dette
p� er som sagt ved etableringen af en internetside. Jeg har dog
ingen intentioner om at bryde fuldst�ndigt med teorien da det efter
min opfattelse blot ville v�re at hoppe i den modsatte gr�ft. Som
allerede n�vnt har jeg derfor haft nogle teoretiske synsvinkler
da jeg begav mig ud i unders�gelsesfeltet. Disse synsvinkler og
min metode kommer jeg ind p� i n�ste afsnit.
www.sopper.dk/speciale
P� internetsiden kan alle interesserede f�lge
med i processen, l�se nyheder, tilmelde sig mit nyhedsbrev, skrive
og l�se i g�stebogen, f� inspiration fra min litteraturliste,
l�se litteraturnoter, kigge i min logbog og l�se artikler af teoretisk
og metodisk karakter. Det er tanken at interesserede inden for
specialeemnet kan bidrage til at g�re specialet til en kollektiv
proces, s�ledes at jeg kan f� feedback p� mine ideer og holdninger
l�bende, f� stillet de gode sp�rgsm�l jeg ikke selv havde t�nkt
over og s� videre. Kort sagt at udvide det videnskabelige rum
som jeg ellers kun har haft med vejledere og studerende p� mine
to fag p� RUC.
Af hensyn til teamet og de implicerede parter
er det ikke muligt at l�se om mine empiriske unders�gelser p�
internetsiden. Organisationen og Fagforeningen er ligeledes ikke
n�vnt ved navn eller lignende p� internetsiden ligesom det er
tilf�ldet i rapporten.
At d�mme efter bes�gstallet og antal tilmeldte
til nyhedsbrevet (50 ved specialets aflevering), s� er det g�et
rimeligt med interessen og tilslutningen. Jeg har endvidere brugt
internetsiden i s�gningen efter en case til specialet, hvor jeg
udover et direkte brev til organisationerne har kunnet henvise
til internetsiden hvis de ville vide mere om specialeemnet.
Toppen af siden
|