Som tidligere n�vnt stammer min forst�else af den sociale praksis
fra den franske sociolog og antropolog Pierre Bourdieu. Det har
dermed ogs� haft stor indflydelse p� den m�de jeg har valgt at unders�ge
det konkrete kursusteam. Pierre Bourdieus teori er en slags relationel
videnskabsteori som fokuserer p� forholdet mellem strukturelle �ndringer
og agenternes fortolkning af verden. Teorien befinder sig i sp�ndingsfeltet
strukturalistisk konstruktivisme - eller konstruktivistisk strukturalisme.
I denne kontekst indeb�rer teorien den antagelse at relationen mellem
elementerne i en situation er det afg�rende, snarere end en absolut
betydning knyttet til det enkelte element. Hermed placerer Bourdieu
sig i opposition til b�de strukturalisme og individualisme, der
i deres rene former udelukkende fokuserer p� henholdsvis objektive
strukturer og det handlefrie individ. Bourdieus teori giver dermed
en forst�else af det relationelle forhold mellem agenter og mellem
agenter i en struktur, og strukturers indbyrdes relationer. Bourdieu
er is�r optaget af magtforhold, som han antager skaber konstant
dynamik i den sociale praksis mellem forskellige agenter, og dermed
er han et vigtigt redskab i analysen af det felt teamet er en del
af. I forbindelse med analysen vil Bourdieus teori blive yderligere
nuanceret ligesom andre teorier vil blive bragt i spil hvor det
er relevant.
I det f�lgende skitserer jeg hvilke konkrete metoder jeg anvender
i indsamlingen og skabelsen af empirien. Der vil imidlertid ogs�
blive skitseret metodiske overvejelser og refleksioner undervejs
i empirien hvor det har givet anledning til �ndring af min egen
praksis som forsker. Det skal dog bem�rkes at de indledende metodebeskrivelser
i dette afsnit er skrevet efter indsamlingen og analysen af empirien,
hvorfor det vil have en efterrationaliserende karakter da jeg som
n�vnt �ndrede p� metoderne undervejs i processen. I den afsluttende
metodekritik forholder jeg mig kritisk til den anvendte metode og
analysens konklusioner. I den forbindelse vil jeg ogs� komme n�rmere
ind p� mine erfaringer i forbindelse med internetsiden.
Observation
Jeg vil observere teamet i aktion sammen med deltagerne i undervisningsrummet.
Jeg vil ikke s�ge at indfange alle t�nkelige situationer, men i
stedet udv�lge nogle temaer som jeg vil s�tte s�rlig fokus p�. Disse
temaer kunne v�re inden for aspekter som kommunikationsm�nstre,
emotionelt klima, ledelsesfunktioner, organisationsstruktur eller
psykiske typer (teamets st�rke og svage sider).
Jeg har hentet inspiration fra Henriette Christrups observationsmodel
af gruppeprocesser omkring indhold og forhold i en dialogsituation:
Team og kursister kommer overens omkring udviklingen af det faglige
‑ det vil sige de skaber indhold. At skabe indhold vil sige
at definere virkeligheden. Det at have mulighed for at definere
virkeligheden er et sp�rgsm�l om magt. Og magtfordelingen er en
del af deres forhold (lettere omskrevet fra Christrup 1993, s. 26).
Fotografering
Som st�tte til observationerne og til aktiv brug ved den efterf�lgende
dialog med teamet vil jeg tage nogle polaroidfotos af forskellige
situationer i undervisningsrummet. Dette er inspireret af Jette
Beck J�rgensens "organisa�tionsfotografering" (J�rgensen
1991). Fotografierne skaber en slags platform til at ”se en
enhed udefra, til at g�re sig fremmed, til at forbavses over det
kendte, undres over ’det normale’.” (Beck J�rgensen
1989, s.11). Netop behovet for at undres er essentielt for
organisationsfotografering fordi det dels inspirerer fotografen,
dels v�kker nysgerrigheden hos informanterne der efterf�lgende kan
l�gge deres egne betydninger og fortolkninger ind i billedet, som
fotografen derefter kan benytte som analyseredskab. Metoden �bner
op for en anden slags associationer fordi et billede ikke kan lyve,
men m�ske kan afsl�re virkeligheden.
Feedback
P� teamm�derne om aftenen vil jeg give teamet feedback p� mine
oplevelser ved at konfrontere dem med mine observationer. Forh�bentlig
kan det give anledning til en dialog mellem de to undervisere og
mig omkring den konkrete undervisningssituation samt temaer af mere
abstrakt karakter. Jeg vil lade teamet komme p� banen med det de
synes er relevant at snakke om for eventuelt at justere n�ste dags
undervisning. I det hele taget vil jeg ikke styre dialogen mere
end teamet, men jeg skal v�re opm�rksom p� hvor dialogen f�rer hen
og sp�rge ind til mods�tninger i forhold til den oplevede virkelighed.
Som st�tte til den videre analyse efter kurset optager jeg alle
teamm�derne p� video og b�nd. Dette g�r at jeg bagefter kan g� dybere
ind i dialogen og beskrive og underst�tte mine observationer, eftersom
jeg formodentlig ikke har et tilstr�kkeligt overblik i selve dialogsituationen.
Det vil samtidig v�re en enest�ende mulighed for at observere og
analysere krop og ord i dialogen.
Refleksion
Det er hensigten at jeg giver mig tid til at ford�je indtryk, observationer,
f�lelser, fornemmelser, stemninger, ting folk har sagt, relationer,
problemstillinger, konflikter, udfordringer og s� videre. Det er
vigtigt at disse umiddelbare refleksioner bliver skrevet ned eller
optaget p� b�nd i selve situationen, s� jeg efterf�lgende i arbejdet
kan benytte dem som et aktiv og en kilde til analysen. De spiller
s�ledes en lige s� vigtig rolle som de konkrete observationer og
dialogen i teamet.
Refleksion kan b�de i dagligsproget og fagligt forst�s p� to forskellige
m�de – som eftertanke og som spejling. Eftertanke forst�et
som at man reflekterer over eller t�nker n�rmere over noget for
eksempel en oplevelse, og spejling forst�et som at man spejler denne
oplevelse i sit eget selv, hvad det betyder for �n selv. Spejling
kan derfor ogs� undertiden kaldes for selvrefleksion eller refleksivitet
(Illeris 1999, s. 41).
Analyse
Jeg har valgt at gengive de konkrete kursusbeskrivelser og tolkninger
af udvalgte sekvenser i den r�kkef�lge de er forl�bet i praksis.
Denne kronologi er valgt fordi jeg vil fremstille mine egne refleksioner
og erkendelser som de er opst�et undervejs samt gengive og blotl�gge
min egen arbejdsproces i rapporten.
Inspireret af Dorte Marie S�nderg�rd vil analysen komme til at
indeholde f�lgende niveauer:
1) Empirin�re tilstandsbilleder. Hvad g�r teamet; hvordan beskriver
de deres undervisning; hvordan prioriterer de; hvordan arbejder
de sammen?
2) Konkrete koder. S�tter beskrivelserne ind i en mere omfattende
betydningssammenh�ng. Fokus p� tolkningsrammerne. Foretage bev�gelser
frem og tilbage mellem del og helhed. Niveau 1-beskrivelser danner
basis for en overordnet analyse. Kommer blandt andet til udtryk
i rapporten ved mine l�bende refleksioner og de efterf�lgende tolkninger.
3) Metakoder. Det abstrakte lag af koder. De skaber en overordnet
ramme som i sin abstraktion rummer de konkrete koder.
Empiribeskrivelserne (analyseniveau 1 og 2) skaber et velforberedt,
kvalificeret rum for videnskabelig dialog. Et niveau hvor nye vinklinger
og forst�elser af f�nomenet tilbydes, der igen kan danne basis for
nye sp�rgsm�l til f�nomenet, det metateoretiske perspektiv og metoden
(S�nderg�rd 1996, 59ff).
Toppen af siden
|