Hvad har jeg netop oplevet?
Hjemvendt fra kurset pr�ver jeg at samle tankerne omkring hvad
jeg har oplevet p� de tre dage. Jeg har selvf�lgelig observeret
en masse sp�ndende ting og ogs� l�rt nye ting omkring kursets indhold
men ogs� om hvordan et kursusforl�b kan tage sig ud i praksis. I
den forbindelse har det v�ret interessant at st� mere eller mindre
p� sidelinjen og iagttage hvordan Lene og Jette har grebet tingene
an. Det kan godt v�re de ikke har gjort de samme iagttagelser af
undervisningen og deltagerne som jeg har, men vi har i det mindste
v�ret tilstede i det samme rum p� samme tid. Derfor har det v�ret
interessant at se hvilke iagttagelser teamet har gjort sig og behandlet
kollektivt p� teamm�derne, og hvilke iagttagelser de ikke har behandlet.
Hvis jeg skal beskrive hvilket billede jeg har lige nu af teamet
og deres arbejde med teamteaching vil jeg fremdrage fire aspekter:
den p�dagogiske tilrettel�ggelse, teamets forst�else af begrebet
forstyrrelse, forskellene mellem Lene og Jette, og fokus p� svage
deltagere. Disse fire aspekter vil jeg kort ridse op i det f�lgende.
Mit overordnede indtryk af teamets p�dagogiske tilrettel�ggelse
er rimelig positivt n�r jeg s�tter det i forhold til deltagernes
umiddelbare reaktioner og udmeldinger. Det virker som om deltagerne
f�r noget ud af det men om de konkret kan bruge det n�r de kommer
hjem p� deres arbejdsplads og befinder sig i deres vante tillidsmandsrolle,
kan jeg af gode grunde ikke vide. Men teamets p�dagogiske intentioner
og metoder virker som sagt meget fornuftige, ogs� n�r man tager
i betragtning at det er et kort forl�b hvor det kan v�re sv�rt at
skabe de store udviklinger. Is�r er jeg begejstret for teamets v�gt
p� praksis�velser som ikke alene giver deltagerne lejlighed til
at afpr�ve teorien i praksis men ogs� inddrager deltagernes erfaringer
fra deres respektive arbejdspladser. Dette ser jeg som en stor styrke
og et vigtigt element i bestr�belsen p� at skabe sammenh�ng mellem
kursus og arbejde. Ogs� teamets evne til at supplere teorien med
praksiseksempler fra deltagernes fag samt evne til i det hele taget
at indfange stemninger og energi i rummet, h�rer til de absolut
positive oplevelser. Endelig virker brugen af dagb�ger effektiv
og som et meget personligt redskab for den enkelte deltager. Samtidig
giver teamet tid og rum til at denne dagbogsskrivning kan finde
sted, og der bliver ogs� l�bende stillet sp�rgsm�l til individuel
refleksion.
Teamets p�dagogik er bundet op omkring de tre begreber tid, k�rlighed
og forstyrrelse, hvilket jeg i det store og hele synes fungerer
godt over for deltagerne. Hvis jeg derimod vender l�ringsbegreberne
mod teamet selv, s� oplever jeg ikke at de efterlever det i samme
grad som med deltagerne. Ikke at teamet p� noget tidspunkt har sagt
at de har intentionen om at m�le sig selv ud fra disse begreber
(det er mig der bringer forstyrrelsen p� banen p� det andet teamm�de,
side 36), men det undrer mig nu alligevel
at de ikke p� samme m�de interesserer sig for deres egen l�ring
p� kurset. Det kan selvf�lgelig skyldes at jeg ikke har udtrykt
mig klart nok, og at teamet derfor ikke har koblet diskussionen
af begrebet forstyrrelse med diskussionen af deres egen l�ring p�
kurset. I hvert fald er deres forst�else af forstyrrelsesbegrebet
noget anderledes defineret end n�r de omtaler den over for deltagerne.
P� den ene side bliver forstyrrelsen opfattet negativt som
modstand og trussel fra deltagerne og teamet undg�r dette for ikke
at blive irriteret eller tabe ansigt. P� den anden side bliver forstyrrelsen
opfattet positivt som feedback og kollegial supervision men dette
skal helst foreg� bag lukkede d�re for at bevare autoriteten over
for deltagerne.
I l�bet af de tre dage jeg har v�ret
sammen med teamet har jeg f�et et godt indtryk af hvordan de arbejder
sammen og hvordan de adskiller sig fra hinanden. Overordnet set
synes jeg de har et glimrende samarbejde hvor de i de fleste tilf�lde
form�r at udnytte hinandens ressourcer p� en konstruktiv m�de. De
har hver is�r gode faglige og menneskelige kvaliteter som de ofte
f�r bragt med ind i det gensidige samarbejde. Dog har jeg nogle
gange observeret en form for magtspil Lene og Jette imellem hvor
deres forskellige styrker ikke f�r lov til at udfolde sig i samme
grad. Hvis jeg kort skal beskrive forskellen mellem Lene og Jette
best�r den i at Lene er den lidt tilbagel�nede, eftert�nksomme og
fagligt dygtige teoretiker, mens Jette er den mere fremstormende,
intuitive og kreative praktiker. De er begge gode til at skabe sammenh�ng
mellem teori og praksis og til at supplere deres egne erfaringer
i formidlingen til deltagerne. Og s� bruger de begge to humoren
i samv�ret med hinanden og deltagerne. Magtspillet kommer til udtryk
ved at Lene nogen gange kommer til at positionere sig i en merev�rdspol
ved at fremst� som ledertypen der skal have det sidste ord og ikke
altid overlader ansvaret til Jette. Samtidig er Jette med til at
fastholde denne position ved at hun g�r over i en mindrev�rdspol
idet hun i hvert fald verbalt godtager Lenes ord og k�rer med p�
hendes meninger. Trods dette magtspil hersker der imidlertid en
umiddelbar tryghed i teamet hvor der som tidligere n�vnt er plads
til at den enkelte kan udfolde sine evner i et konstruktivt samspil
med den anden.
Det sidste aspekt omkring teamets fokus
p� svage deltagere er jeg blevet opm�rksom p� fylder meget i teamets
bevidsthed og p� teamm�dernes indhold. Man er en ’svag’
deltager n�r man g�r sig bem�rket ved ikke at sige noget,
komme med modsigelser og uklare udmeldinger eller p� anden m�de
st� uden for det normale f�llesskab. Imidlertid mener jeg det er
vigtigt at se p� hvorfor de tilsyneladende ’svage’ deltagere
udviser svaghedstegn. Og i den forbindelse tror jeg ogs� man skal
v�re meget varsom med at tolke alt for meget p� deltagernes adf�rd
i al almindelighed. Det kunne jo for eksempel t�nkes at grunden
til at nogle af disse svage deltagerne ikke siger s� meget eller
p� anden m�de holder sig tilbage ligger i at de ikke kan komme til
for de st�rke deltagere. P� den m�de kan problemet lige s�vel siges
at ligge hos de st�rke deltagere ved at de ikke giver de svage plads
til deltagelse i f�llesskabet. Teamet forklarer at det markante fokus p� deltagerne i almindelighed
og de svage i s�rdeleshed skal ses i lyset af vigtigheden af at
alle deltagere f�r en positiv oplevelse med sig hjem. Denne
oplevelse pr�ver teamet at skabe dels gennem undervisningen, dels
gennem st�tte til de deltagere som f�ler sig usikre. Men for teamet
hersker der hele tiden en balance for hvor meget de skal g� ind
og p�virke den enkelte deltager for at f� vedkommende p� ret kurs
igen. S�ledes g�lder det om at foretage en tilpas forstyrrelse af
deltagerne. Et eksempel p� en vellykket forstyrrelse af deltagerne
var for eksempel �velsen med samv�rsregler, hvor teamet fik inddraget
de svage personer.
Til slut vil jeg kort kommentere de metoder jeg indtil nu har benyttet
mig af til at registrere observationer og skabe dialogsituationer.
N�r jeg ser tilbage p� det falder det mig nemlig i �jnene at mine
intentioner med at anvende fotografering ved hj�lp af polaroidbilleder
ikke er lykkedes helt efter hensigten. Dels var den noget forstyrrende
situation da jeg tog et billede i undervisningen ekstrem pinlig,
dels synes jeg ikke jeg form�ede at f� nok ud af de billeder jeg
trods alt fik taget. Som jeg ser det nu s� har det b�ret tydeligt
pr�g af at jeg ikke har v�ret godt nok forberedt p� hvad jeg ville
opfange, hvordan jeg ville g�re det og ikke mindst hvad jeg helt
konkret ville bruge det til p� teamm�derne. Derfor synes jeg ikke
det har haft nogen egentlig effekt i min feedback til teamet, andet
end at det har v�ret en anderledes m�de at formidle en observation.
Jeg ved ikke p� nuv�rende tidspunkt om jeg helt skulle have droppet
fotograferingen for det gjorde immerv�k en forskel, men jeg er dog
ikke helt klar over hvad denne forskel reelt har betydet.
Anderledes positivt forholder det sig imidlertid med brugen af
diktafon og videob�ndoptager. Jeg synes det har virket fint at jeg
p� den m�de har f�et registreret teamets m�der med b�de lyd og film,
dels fordi jeg har f�et lavet en slags backup af det talte sprog
(eftersom der b�de er mikrofon p� diktafon og p� videob�ndoptager),
dels fordi jeg har mulighed for at tolke p� kropsproget i den efterf�lgende
analyse. Ligeledes synes jeg at min id� med ogs� at optage teamets
sm� dialoger i pauserne var et godt p�fund jeg fandt p� i selve
situationen og s�ledes ikke havde planlagt hjemmefra. Det har i
hvert fald givet mig mulighed for at indfange de mere spontane reaktioner
af teamet p� arbejde, s� jeg ikke kun sidder tilbage med registreringer
af de mere formelle udtalelser p� teamm�derne. Sidst men ikke mindst
vil jeg fremh�ve optagelserne af mine egne refleksioner p� diktafon.
Dette har v�ret et fantastisk og ganske uvurderligt v�rkt�j for
mig under kurset. Det har v�ret en nem m�de at f� t�mt mit hoved
for indtryk inden n�ste dag og samtidig en god m�de at forberede
mig p� til n�ste dags observationer.
Hvad brugte jeg tiden til efter kurset?
Efter mine intense og energikr�vende oplevelser p� kurset har jeg
haft et behov for at f� det hele lidt p� afstand, da jeg n�rmest
har f�lt mig blind n�r jeg fors�gte at s�tte fokus p� det. I den
tid har jeg derfor haft stor gavn af at v�re sammen med specialeklyngen
kommunikation og ikke mindst min skrivegruppe p� p�dagogik. Det
har v�ret en hj�lp at skulle tvinge sig selv til at formidle oplevelserne
til nogen som ikke har v�ret til stede og kunne stille de gode,
kritiske sp�rgsm�l. Det har givet mig nye vinkler at se kurset og
problematikkerne p� og ikke mindst mod p� at forts�tte.
Efter et stykke tid hvor observationer, lyd- og videooptagelser
har ligget uber�rt hen gav jeg mig til at se n�rmere p� dem. Jeg
har f�et renskrevet mine mange nedskrevne notater fra undervisningen
og gennemset videooptagelserne fra teamm�derne. I den forbindelse
har jeg udarbejdet en n�je registrering af hvor p� videob�ndet der
sker hvad og hvor jeg umiddelbart synes der er noget interessant
at analysere p�. Jeg har s�ledes valgt ikke at foretage en total
og fuldst�ndig ordret transskribering af teamm�derne men blot et
oversigtsgivende referat hvor jeg efterf�lgende hurtigt kan finde
relevante sekvenser frem til n�jere eftersyn. Dette har for mig
v�ret et fornuftigt valg da en transskribering ville have taget
alt for lang tid og med risikoen for at meget af det senere ikke
ville blive brugt. Som det allerede er kommet til udtryk i rapporten
valgte jeg senere at transskribere udvalgte sekvenser men det var
f�rst efter bearbejdningen af mit andet m�de med teamet, hvor jeg
havde et klarere billede af hvad jeg specifikt ville tr�kke frem
og analysere p�.
I det store og hele kan man sige at jeg har brugt tiden efter kurset
til at bearbejde indtryk og holdninger til hvad jeg synes om kurset,
teamets dispositioner og handlinger. P� den m�de har det v�ret et
sp�rgsm�l om at finde mit eget st�sted og ikke mindst fors�ge at
reducere kompleksiteten som kursusoplevelsen i h�j grad kan siges
at v�re et udtryk for. Man kan sige at m�let med denne mellemperiode
har v�ret dels at skabe overblik til at analysere, dels at skabe
et udgangspunkt for min n�ste konfrontation med teamet. Denne konfrontation
har jeg som tidligere n�vnt foresl�et teamet kunne fungere ved at
jeg deltog p� anden del af kurset. Dette er imidlertid ikke blevet
tilf�ldet hvilket for mig at se i hvert fald skyldes to ting. For
det f�rste har Lene og Jette givet udtryk for at de ikke havde det
overskud det ville kr�ve at have mig med qua den �gede v�gt p� deltagerindflydelse.
For det andet har jeg selv f�lt at jeg ikke havde det forn�dne overblik
over empirien til at bruge mine iagttagelser konstruktivt p� kursets
anden del. Jeg oplevede hele feltet jeg var blevet en del af som
utrolig kompleks og havde s�ledes et behov for at reducere kompleksiteten
for overhovedet at kunne navigere i dette kaos. Retrospektivt set
var denne kompleksitetsf�lelse reel nok men jeg tror at jeg i h�jere
grad skulle have p�virket teamet og ikke mindst mig selv til at
deltage p� anden del alligevel. Selvom jeg havde en f�lelse af manglende
overblik tror jeg det ville have v�ret gavnligt at v�re med. M�ske
skyldtes det min ikke helt bevidste str�ben efter at kontrollere
mit eget forl�b for at undg� selv at blive forstyrret i samv�ret
med teamet. En interessant tanke set i lyset af min egen kritik
af teamets forhold til forstyrrelsesbegrebet og dens iboende mulighed
for udvikling. Det sp�ndende foreg�r m�ske netop d�r hvor man ikke
har det fulde overblik!
Planl�gning af feedbackm�de
I stedet for at deltage p� andel del af kurset har teamet og jeg
besluttet at vi skal m�des et par timer n�r de har afsluttet hele
kursusforl�bet. P� dette m�de skal jeg s� fort�lle Lene og Jette
om mine observationer fra f�rste del af kurset, f� deres feedback
og i f�llesskab med dem diskutere relevante temaer i relation til
teamteaching. P� den m�de er min intention dels at forstyrre teamet
med mine iagttagelser, dels at forstyrre mit billede af teamet for
p� den m�de at skabe ny indsigt og viden. P� et tidspunkt havde
jeg desuden en ambition om at benytte mig af en kreativ metode til
at skabe en dialog mellem teamet og mig. Jeg havde f�et en id� om
at lave en tegning over mulige konflikter og mods�tninger i kursusfeltet,
og f� Lene og Jette til at lave hver deres tilsvarende tegning.
Med udgangspunkt i disse tre tegninger ville jeg fors�ge at skabe
en konstruktiv dialog som dern�st skulle udvikle sig henover resten
af m�det. Jeg har imidlertid valgt ikke at lave n�vnte kreative
indslag med tegninger da jeg ikke f�ler jeg har modet og overblikket
til det. Jeg tror ganske enkelt at det vil forstyrre mig selv for
meget til at jeg samtidig kan deltage i dialogen.
Jeg har en forventning om at m�det skal give mig en fornemmelse
af om mit billede af teamet har noget p� sig ved at h�re og se teamets
reaktioner p� det. I den forbindelse vil jeg komme ind p� nogle
af de mods�tninger jeg har observeret. Derudover vil jeg gerne have
en mere overordnet diskussion med teamet om specialets tema ”l�ring
i team”. M�det foreg�r hos teamet i Organisationen, er sat
til to timer og vil ligesom p� kurset blive optaget p� b�de diktafon
og video.
Jeg har tilrettelagt feedbackm�det ved at jeg har defineret nogle
forskellige temaer som teamet og jeg i f�llesskab skal snakke ud
fra. Disse temaer handler dels om underviserarbejdet p� det konkrete
kursus, dels generelt om l�ring i team. Ind imellem vil jeg komme
med nogle af mine observationer fra kurset som det er meningen at
teamet skal kommentere, ligesom det ofte danner rammen for et tema.
Jeg vil indlede med at f� teamet til at fort�lle om hvordan det
gik p� anden del af kurset for p� den m�de at f� dem selv hurtigt
p� banen. Nedenfor er angivet de valgte temaer i den r�kkef�lge
jeg har t�nkt mig at komme ind p� dem. Temaerne er fremkommet ud
fra hvilket indtryk jeg p� nuv�rende har af hvilke aspekter der
henholdsvis fremmer og h�mmer l�ringen.
Interessenter
Her vil jeg komme ind p� de relationer der eksisterer mellem akt�rerne
Lene, Jette, Fagforeningen, Organisationen og deltagerne. Jeg har
p� forh�nd lavet fem sedler hvor hver af de fem akt�rer st�r skrevet
p�. Det er s� tanken at Lene og Jette skal flytte rundt p� akt�rsedlerne
samtidig med at de snakker om relationer, udfordringer og konflikter.
(Dette tema kom jeg imidlertid ikke ind p� alligevel da jeg i selve
situationen vurderede at det ikke passede ind i den igangv�rende
dialog).
Projektion af k�n
Her vil jeg starte med at l�se h�jt af mine iagttagelser i forbindelse
med teamets overvejelser omkring feedback til svage deltager (sekvens
1 side 23). Alt efter hvordan teamet reagerer har jeg sp�rgsm�l
omkring st�rke deltagere, hvordan de forholder sig til at hovedparten
af deltagerne er kvinder og hvordan de foretager deltagerobservationer.
Ledelse
Her vil jeg starte med at l�se et citat fra andendagens teamm�de
omkring planl�gning af bakspejlet (sekvens 4 side 32) for at skildre min opfattelse af forskellen
mellem Lene og Jette. Alt efter hvordan teamet reagerer har jeg
sp�rgsm�l omkring teamets brug af hverdagssprog og teamets syn p�
deres samarbejde. Endvidere kan jeg bede dem om at beskrive hinandens
st�rke og svage sider.
Forstyrrelse
Her vil jeg starte med at l�se et citat fra tredjedagens teamm�de
omkring forstyrrelse (sekvens 8 side 39)
for at pr�ve at komme teamets forst�else af begrebet lidt n�rmere.
Alt efter hvordan teamet reagerer har jeg sp�rgsm�l omkring hvordan
de vurderer om deltagerne skal forstyrres eller ej og i hvilket
omfang. Desuden vil jeg sp�rge ind til begrebet deltagerindflydelse.
Erfaringsbearbejdning
Her vil jeg fors�ge at komme ind p� begreber som evaluering, feedback,
supervision. Hvordan kommer man fra erfaringsudveksling til erfaringsbearbejdning?
Hvordan kan man bruge erfaringer til at uddrage l�ring?
L�ring i team
Her vil jeg fors�ge at starte en generel snak om l�ring, teamets
egne erfaringer og foruds�tninger for at l�re i et team. Jeg vil
inddrage et citat fra Organisationens m�lbeskrivelse. Endelig vil
jeg fors�ge at komme ind p� en snak om situationer hvor der er barrierer
for l�ring.
Toppen af siden
|