Bourdieu mener at samfundet ikke skal forst�s ved individer men
ved felter. Drivkraften i feltet er magt eller retten til at definere
feltet, og denne ret afh�nger af hvilken position man som akt�r
har i feltet. Et felt er et foranderligt omr�de i samfundet hvor
mennesker og institutioner strides om noget, der er f�lles for dem.
I relation til herv�rende empiri kan Organisationen betragtes som
det overordnede magtfelt hvor de forskellige underviserteam udg�r
nogle underfelter. Organisationen s�tter dagsordenen for teamets
praksis i feltet i og med at det er Organisationen der definerer
de objektive strukturer hvilket kursustyper, ans�ttelsesforhold
og uddannelse for eksempel er et udtryk for. Disse objektive strukturer
er p� �n gang en ramme for teamets udfoldelsesmuligheder samt en
m�de hvorp� den tilsigtede kvalitet i for Organisationens virksomhed
s�ges opn�et. De objektive strukturer kan ikke umiddelbart �ndres
men teamets valg af undervisningsmetoder er i princippet fri n�r
blot den anvendte metode lever op til den �nskede kvalitet for kurset
og medf�rer den rette effekt for deltagerne.
Indenfor ethvert felt er der positioner som hver is�r angiver for
eksempel en plads i det strukturelle hierarki der uv�gerligt opst�r
og eksisterer i et underviserteam, og Bourdieu mener at man i analysesammenh�ng
m� se feltet som et netv�rk af objektive relationer mellem forskellige
positioner. En position er den plads i det formelle hierarki som
struktureres af de objektive relationer mellem agenterne, eksempelvis
om man er fastansat i Organisationen eller har et mere perifert
tilh�rsforhold som udefrakommende underviser eller konsulent.
Hvordan man som underviser agerer i feltet og skaber sig mulighed
for indflydelse afh�nger dels af den position man indtager indenfor
de objektive strukturer, dels at man har en sans for feltets spilleregler
og krav. Denne sans for spillet er indlejret i underviserens habitus.
Habitus er knyttet til underviserens personlighed som systemer af
dispositioner, og etableres via socialisation og grundl�gges gennem
de vaner der tilegnes i familie, arbejde, fritid og s� videre. Habitus
er orienteret mod praksis og erhvervet gennem praksis hvilket Bourdieu
forklarer med at habitus er socialiseret subjektivitet. Underviserens
erfaringer aflejres efterf�lgende i den kropslige habitus der p�
denne m�de udvikles til et ubevidst handlingsm�nster.
Selvom det godt kunne se s�dan ud s� fungerer habitus ikke som
en uforanderlig sk�bne, men derimod som et �bent system af holdninger
der hele tiden uds�ttes for ydre og indre p�virkninger, der enten
forst�rker eller �ndrer habitus. Habitus kan p�virkes og �ndres
men det vil i s� fald v�re en proces der foreg�r over lang tid og
under konstant p�virkning af de objektive strukturer. Det er relationen
mellem de objektive strukturer og de kropsliggjorte strukturer i
habitus der er central i en analyse af den sociale virkelighed i
teamet.
Det vigtige er at man som underviser hverken kan l�be fra sin sociale
position eller sin habitus. Forandringer i et felt og i akt�rernes
habitus sker dog over forskellig tid. Habitus tager l�ngst tid at
�ndre p� fordi der tolkes gennem noget etableret subjektivt. Hvis
felt og habitus stemmer overens vil de gensidigt reproducere hinanden,
det vil sige underviserens handletilskyndelser vil passe som h�nd
i handske med den sociale virkelighed. Ved for stor forskel mellem
habitus og felt opst�r der imidlertid magtkampe mellem det etablerede
og det foranderlige, fordi underviseren skal l�gge afstand til noget
indlejret og ubevidst.
Kampen om at positionere sig i feltet er en kamp om hvem der besidder
mest af den g�ldende kapital. Kapital er symbolske og materielle
ressourcer og overordnet skelner Bourdieu mellem kulturel, social
og �konomisk kapital. Kulturel kapital er sprogbrug og fortrolighed
med finkultur som Bourdieu ogs� kalder informationskapital. Social
kapital er sl�gtskaber, venskaber og andre sociale netv�rk. Endelig
er �konomisk kapital ejendom, indt�gt, formue osv. P� tv�rs af disse
kapitalformer bruger Bourdieu betegnelsen symbolsk kapital som typisk
er den kapitalform de andre kapitalformer manifesterer sig i. Man
benytter sin kapital til at ud�ve magt og indflydelse i feltet,
og derfor anskuer Bourdieu konflikterne indenfor felter som udtryk
for retten til at v�rdis�tte forskellige kapitalformer. Bourdieu
illustrerer kampene i feltet med f�lgende spilmetafor:
Det er styrkeforholdet mellem spillerne, der i et givet
�jeblik definerer feltets struktur. For at illustrere hvad jeg mener,
kan man sige, at hver spiller foran sig har en stak jetoner i forskellige
farver, der svarer til de forskellige former for kapital, vedkommende
r�der over. Det betyder, at vedkommendes relative styrke i spillet,
vedkommendes position i spillet og generelle strategiske
orientering (…) b�de afh�nger af m�ngden og arten af jetoner,
med andre ord sammens�tningen af vedkommendes kapital forst�et som
volumen og struktur. (…) Hertil kommer, at den enkelte spillers
strategier og spillestil ikke kun udtrykker sammens�tningen af vedkommendes
kapital i et givent �jeblik og dermed chancerne for at f�
gevinst i spillet, men ogs� afspejler en udvikling i tid
af kapitalens volumen og struktur, det vil sige vedkommendes sociale
l�bebane og de holdninger (habitus), der har udkrystalliseret sig
gradvis i m�det med de objektive chancer for at f� gevinst. (Bourdieu
og Wacquant 1996, s.86)
I denne analyse vil jeg kun komme ind p� undervisernes overordnede
magtfelt i forbindelse med at jeg ser n�rmere p� teamets relationer
til andre undervisere i feltet. Men jeg kommer ikke med en detaljeret
analyse af hvordan det overordnede magtfelt er konstrueret da denne
del af teamets praksis ikke har v�ret i fokus for specialet. Jeg
har n�vnt det overordnede magtfelt her dels for at skildre at det
er et aspekt jeg er klar over har betydning for teamets praksis
og l�ring, dels for at definere det felt analysen placerer sig inden
for. N�r det er sagt skal det retf�rdigvis n�vnes at gennemgangen
af de valgte analysetemaer til sammen giver et nuanceret billede
af centrale dele af det overordnet magtfelt med udgangspunkt i et
konkret underfelt, men alts� ikke p� nogen m�de et fyldestg�rende
billede. Nedenfor f�lger en beskrivelse af analysetemaerne og deres
relevans for problemformuleringen.
Fagligt indhold i teamet
Det der skaber l�ring i teamet er for mig at se det der f�r underviserne
til at reflektere over egen praksis og overveje hvordan denne praksis
gavner kurset og deltagerne. Undervisernes praksis handler blandt
andet om at definere og skabe et fagligt indhold i kurset som medf�rer
at deltagerne kan bruge det i deres daglige arbejde. Derfor er det
relevant at se p� hvad det er for et fagligt indhold der fylder
snakken i teamet. I den forbindelse har jeg valgt at fokusere p�
to aspekter som er deltageromsorg og samspil mellem kursus og arbejde.
Jeg har med vilje valgt ikke at analysere det forhandlingstekniske
aspekt da det efter min opfattelse ikke har haft samme indvirkning
p� teamets arbejde p� det konkrete kursus som det har v�ret tilf�ldet
med de to andre aspekter.
Indbyrdes forhold i teamet
Teamets diskussioner og overvejelser i forbindelse med de to aspekter
har i den grad sat sit pr�g p� det indbyrdes forhold imellem Lene
og Jette. En analyse af dette magtforhold er central for problemformuleringen
da teamets h�ndtering af konflikter, uoverensstemmelser og uklarheder
har betydning for undervisernes mulighed for l�ring. Det er et sp�rgsm�l
om hvordan den enkelte underviser f�r bragt sin viden og holdninger
p� banen, skabt plads for egen udfoldelse og udvikling samt mulighed
for at definere det faglige indhold i teamet. I forl�ngelse af det
forrige tema er det derfor interessant at se p� hvordan teamet h�ndterer
tolkningen af deltageradf�rd og samspillet mellem kursus og arbejde.
M�den de h�ndterer det p� har i den sidste ende betydning for den
enkeltes l�ring i teamet. I analysen kommer jeg ind p� nogle af
de aspekter der skaber henholdsvis konflikt og harmoni i teamet
og hvordan de kommer til udtryk i den konkrete praksis.
Undervisernes position i feltet
Et tredje forhold der har betydning for underviserens l�ring i
team er hvordan viden og erfaringer fra egen kursusvirksomhed bliver
bragt ind i feltet med de �vrige undervisere og teamet. De forskellige
team er alle underlagt samme overordnede betingelser, de har alle
oplevelser med at definere og skabe fagligt indhold, og sidst men
ikke mindst er de alle p�virket af indbyrdes magtforhold i teamet.
Hver is�r har underviserne forskellige og eventuelt modstridende
erfaringer med at arbejde i team. Disse erfaringer kunne v�re udgangspunkt
for l�ring hvis de blev udvekslet og bearbejdet i f�llesskab, hvorfor
viljen og evnen til vidensdeling p� tv�rs af team er central for
underviserens l�ring i team. I analysen ser jeg p� hvordan denne
vidensdeling h�mmes og fremmes af forskellige aspekter og kommer
specifikt ind p� deltagelse i et praksisf�llesskab som medium for
l�ring.
Forstyrrelse og konfliktfyldte relationer
I det sidste tema fors�ger jeg at samle analysen omkring forstyrrelsesbegrebet
som jeg har fokuseret en del p� i empirien. Begrebet indg�r ikke
alene i Lene og Jettes l�ringsforst�else over for deltagerne, det
er efter min opfattelse ogs� et begreb der er centralt for l�ringen
i teamet. Ikke desto mindre viser empirien at teamets forst�else
af begrebet er forskellig afh�ngigt af om de ser det i forhold til
deltagerne eller teamet selv. I analysen ser jeg p� denne forskellighed
og fokuserer min egen forst�else af begrebet p� de forhold man som
underviser er en del af. En vigtig pointe i den forbindelse er at
viljen og modet til at konfrontere forstyrrelsen er et vigtig aspekt
i underviserens muligheder for l�ring i team b�de i forhold til
det faglige indhold, det indbyrdes forhold og positionen i feltet.
Toppen af siden
|