1.3.              Problemformulering

Med udgangspunkt i et konkret eksempel på teamteaching analyseres hvilke forhold der fremmer og hæmmer undervisernes læring i team.

Ved teamteaching forstår jeg at to eller flere undervisere er til stede samtidig og underviser sammen. De har et fælles ansvar for undervisningen og bidrager ud fra hver deres faglige og personlige vinkler. Teamteaching er afhængig af at underviserne har respekt for hinanden og hinandens faglighed, og at der foregår en fælles planlægning af undervisningen. På den måde er den overordnede ide med teamteaching at udnytte ressourcerne hos de enkelte undervisere og bruge det som en samlet styrke over for deltagerne. Samtidig giver den kollektive arbejdsform mulighed for at lære af hinandens underviserpraksis, at arbejde med supervision og foretage kollektive refleksioner af undervisningen og deltagerne. I teamteaching ligger dog ikke nødvendigvis at det er de samme undervisere der er med hele tiden da teamet ofte kan være sammensat og defineret fra gang til gang.

Med udgangspunkt i problemformuleringen og forståelsen af teamteaching vil jeg med en Bourdieuinspireret forståelse af den sociale praksis analysere en konkret kursuspraksis med fokus på underviserteamets deltagelse i feltet, herunder de relationer underviserne, teamet og kurset er en del af. Analysen skal således tegne et billede af undervisernes handlen i det pædagogiske rum samt give et bud på hvilke forhold der fremmer og hæmmer undervisernes læring i team. En nærmere redegørelse for projektets metodologiske overvejelser og metodeanvendelse følger i næste afsnit.

Det er ikke hensigten at evaluere det konkrete kursus, deltagerne eller det enkelte teammedlem. Jeg vil derimod forsøge at opnå en mere nuanceret forståelse af læring og kommunikation i team med udgangspunkt i det konkrete kursusteam. Deltagernes læring er således heller ikke omfattet af dette speciale – kun i den forstand at teamet gør sig overvejelser over hvordan de kan skabe forudsætninger for deltagernes læring på kurset.

Intentionen med at lade specialet tage udgangspunkt i praksis er at pege på at den sociale virkelighed ofte kan være modsætningsfyldt og kompleks hvilket både skal ses i forhold til forskelle i ord og handling mellem undervisningstilrettelæggelse og ‑udførsel, og til forholdet mellem teori og praksis. Specialet tager således hånd om kompleksiteten ved at trække eksempler frem der virker modsætningsfyldte, interessante eller i det hele taget kendetegnende for det konkrete team. Samtidig tegner specialet et billede af virkeligheden set gennem mine øjne. Herved kommer kompleksiteten til at fremstå reduceret. Men det er vigtigt at slå fast at det netop kun er et bud på en tolkning af virkeligheden. Med en anden synsvinkel og et andet fokus kunne billedet af virkeligheden have set helt anderledes ud. Undervisernes konkrete praksis bliver set gennem mine øjne, påvirket af mine handlinger, analyseret og formidlet gennem mine ord. Det sete og det skete afhænger derfor i høj grad af hvordan jeg iagttager og handler i feltet. Dette vil jeg udfolde i følgende afsnit.

Toppen af siden