Forside -> Rapporten -> Metodologiske overvejelser Søg

1.4.              Metodologiske overvejelser

Som nævnt ovenfor tager dette projekt udgangspunkt i en konkret praksis præget af kompleksitet og uklarhed. For at undersøge og begribe dette praksisfelt er det nødvendigt at have gjort sig nogle overvejelser om den verden man begiver sig ud i. Ikke på den måde at man på forhånd skal danne sig et fuldstændigt billede af feltets fænomenologi da dette er uladsiggørligt, men man bør gøre sig nogle indledende betragtninger over hvordan man tror og mener det hænger sammen. Dette skal ses ud fra den betragtning at jeg mener det er altafgørende at der er sammenhæng mellem den måde man tænker verden på og den måde man gerne vil gribe denne på, hvis man har en intention om at indfange dele af feltets kompleksitet. Derfor vil jeg i det følgende forsøge at beskrive mine metodologiske overvejelser som netop omhandler sammenhængen mellem teori og metode og dermed betegner de principper der ligger til grund for og styrer udforskningen af det empiriske felt. Med andre ord vil jeg forsøge at give et billede af dels hvordan jeg så verden før jeg gik ind i det konkrete felt, dels hvilke metoder jeg efterfølgende har valgt et anvende til at begribe kompleksitet og enkelthed i den sociale praksis. Mit verdensbillede og valg af metode kan imidlertid vanskeligt adskilles hvorfor de i højere grad vil blive beskrevet gennem hinanden end overfor hinanden.

Dialektisk projektforløb

Det har fra starten været min ambition at gøre op med det teorideterminerede projekt hvor man i forberedelsesfasen gennem læsning af diverse teorier skaber et mere eller mindre statisk teoretisk perspektiv at se verden på. Et perspektiv der forbliver uændret på forskerens vej gennem feltets fænomenologi således at der efterfølgende let og ubesværet kan laves en analyse og formidles resultater. Der ligger i det teorideterminerede projekt en rationalitetsforståelse som vidner om en tro på at alle fænomener hænger sammen i helheder. Disse helheder kan derfor relativt let indfanges og beskrives når man bare har gjort det rette forarbejde som forsker. Sådan ser jeg ikke verden. Jeg mener ikke nødvendigvis at tingene hænger sammen i rationelle helheder eller at der nødvendigvis eksisterer en logik hvor man gerne vil have det. Tværtimod mener jeg som tidligere nævnt at den sociale virkelighed ofte kan være modsætningsfyldt og kompleks, og derfor er det min klare ambition at begribe hvad Bourdieu kalder ”den praktiske rationalitets uklare logik” (Bourdieu og Wacquant 1996, s. 31).

Jeg har valgt at tage konsekvensen af at verden er kompleks og vil forsøge at begribe verden som den er ved at tilrettelægge et mere dialektisk projektforløb. Det dialektiske består i at bygge bro mellem teoretiske problemstillinger og det sociale felt - allerede inden jeg har været ude at undersøge feltet. Ifølge Ib Andersen skabes denne spænding mellem teori og felt ved at bruge sin sociologiske forestillingsevne hvorved de teoretiske problemstillinger bliver oversat til konkrete forventninger om hvad der foregår i feltet (Andersen 1992, s. 183). For mig at se er det svært at undgå at gøre sig disse sociologiske forestillinger men det altafgørende må imidlertid være at bevidstgøre de sociologiske forestillinger og nedskrive dem allerede i forberedelsesfasen så man kan bruge det som et aktiv i udforskningen af feltets fænomenologi.

For mit eget vedkommende kan man sige at de sociologiske forestillinger er blevet frembragt gennem tidligere projekter, diskussioner på pædagogik- og kommunikationsstudiet, teorilæsning samt egne erfaringer med kursusvirksomhed i spejderbevægelsen. Mine forestillinger går blandt andet på at underviserteam bruger energi på forhold indbyrdes mellem undervisere og forhold mellem team og deltagere. Disse forhold handler om magt og kan både føre til konflikt og konsensus, og teamets evne til at håndtere disse magtforhold har betydning for mulighederne for at skabe udvikling. Samtidig har jeg en forventning om at underviserteam ikke blot har tilbøjeligheder til at skjule egne fejl og svagheder, de bortforklarer dem også ved enten at tillægge årsagerne deltagerne eller hinanden. Jeg har ikke formået at oversætte alle teoretiske problemstillinger til nedskrevne forventninger men det har alligevel sat sit præg på mit valg af metode til at begribe feltets kompleksitet. I hvert fald går jeg ud i feltet med en nysgerrighed til at få svar på ovennævnte spørgsmål og at få konfronteret mine forventninger samtidig med at jeg er åben over for uventede fænomener i feltet.

Åbenhed i kreativ proces

Tidligt i projektforløbet besluttede jeg mig for at gøre min arbejdsproces så åben som mulig. Ikke kun i forhold til teamet, Fagforeningen, Organisationen og vejledere men også i forhold til medstuderende og andre interesserede. Åbenheden skal være med til at synliggøre mine teoretiske og metodiske overvejelser samt danne udgangspunkt for skabelse af en faglig dialog omkring specialeemnet. På den måde kan jeg måske bidrage til fornyet faglig indsigt og samtidig få noget igen den anden vej. Måden denne åbenhed er blevet sat i stand på er sket ved at jeg har etableret en internetside der præsenterer projektet, teorien, metoderne samt ikke mindst mine løbende refleksioner i den forbindelse. På en måde kan man godt tale om at specialeinternetsiden er kommet til et indgå som en samlende og formidlende metode eftersom den har indvirkning på den måde jeg ser, forstår og reflekterer over mine oplevelser i feltet samtidig med at det fra starten har tvunget mig til at overveje den faglige formidling.

Min intuition siger mig at der i internetsiden ligger en mulighed for at udvikle nye tilgange til at udforske det komplekse praksisfelt. Internettet kan netop ses som en hyperkompleks verden hvor netværksstrukturer og avanceret teknik forsøger at skabe overblik og reducere kompleksiteten. Den almindelige internetbruger ser kun den pæne overflade af reduceret kompleksitet i sin browser men bagved ligger et hav af informationer der indbyrdes relaterer til hinanden via hyperlinks over hele verden. Min udfordring er med andre ord at jeg måske kan hente inspiration fra internettets evne til kompleksitetshåndtering og –reduktion. Samtidig er jeg også fascineret af internettet som medie for faglig formidling med mulighed for interaktion og deltagelse af mange interessenter. Udover at skabe åbenhed omkring min arbejdsproces skal internetsiden også ses som en opfyldelse af produktionskravet på kommunikations­uddannelsens modul 3. Et krav til specialet som siden projektets start er frafaldet, men som jeg har valgt at bibeholde i min proces på grund af de overvejelser og intentioner jeg gør rede for her. Endelig har internetmetaforen som tidligere nævnt inspireret mig til opbygningen og designet af herværende rapport.

Sammen med mit udgangspunkt i den sociale praksis er internetsiden et godt eksempel på en dybtfølt intention fra min side om at bringe kreativiteten ind i forskningen. Alt for ofte har jeg oplevet at kreativitet og intuition ikke har været gyldige metoder i det akademiske felt der i højere grad er defineret ved etableret teori af anerkendte forskere. Dette er glimrende udtryk i følgende citat:

(...) hvis du ikke kan dokumentere, at du har dine tanker fra nogen anden, som har fået dem trykt i den anerkendte videnskabelige litteratur, er dine tanker uden interesse. (Geertinger 1994 I: Løngren og Jensen 1997, s. 33)

Jeg ser ikke mig selv fri for at være underlagt teoriens dominerende position til at definere virkeligheden, og jeg er da også selv med til at reproducere teoriens position i det videnskabelige felt, men det er måske også netop derfor at jeg har en intention om at bryde med denne rationalitet. Jeg vil gerne forsøge at gøre mig mindre bundet af teoretiske forskrifter på hvordan omverdenskompleksitet kan og skal begribes. Og en af de måder jeg har valgt at gøre dette på er som sagt ved etableringen af en internetside. Jeg har dog ingen intentioner om at bryde fuldstændigt med teorien da det efter min opfattelse blot ville være at hoppe i den modsatte grøft. Som allerede nævnt har jeg derfor haft nogle teoretiske synsvinkler da jeg begav mig ud i undersøgelsesfeltet. Disse synsvinkler og min metode kommer jeg ind på i næste afsnit.

www.sopper.dk/speciale

På internetsiden kan alle interesserede følge med i processen, læse nyheder, tilmelde sig mit nyhedsbrev, skrive og læse i gæstebogen, få inspiration fra min litteraturliste, læse litteraturnoter, kigge i min logbog og læse artikler af teoretisk og metodisk karakter. Det er tanken at interesserede inden for specialeemnet kan bidrage til at gøre specialet til en kollektiv proces, således at jeg kan få feedback på mine ideer og holdninger løbende, få stillet de gode spørgsmål jeg ikke selv havde tænkt over og så videre. Kort sagt at udvide det videnskabelige rum som jeg ellers kun har haft med vejledere og studerende på mine to fag på RUC.

Af hensyn til teamet og de implicerede parter er det ikke muligt at læse om mine empiriske undersøgelser på internetsiden. Organisationen og Fagforeningen er ligeledes ikke nævnt ved navn eller lignende på internetsiden ligesom det er tilfældet i rapporten.

At dømme efter besøgstallet og antal tilmeldte til nyhedsbrevet (50 ved specialets aflevering), så er det gået rimeligt med interessen og tilslutningen. Jeg har endvidere brugt internetsiden i søgningen efter en case til specialet, hvor jeg udover et direkte brev til organisationerne har kunnet henvise til internetsiden hvis de ville vide mere om specialeemnet.

Toppen af siden


© 2000 Torben Heikel Vinther. Alle rettigheder forbeholdes.