Som nævnt ovenfor tager dette projekt udgangspunkt i en konkret
praksis præget af kompleksitet og uklarhed. For at undersøge og
begribe dette praksisfelt er det nødvendigt at have gjort sig nogle
overvejelser om den verden man begiver sig ud i. Ikke på den måde
at man på forhånd skal danne sig et fuldstændigt billede af feltets
fænomenologi da dette er uladsiggørligt, men man bør gøre sig nogle
indledende betragtninger over hvordan man tror og mener det hænger
sammen. Dette skal ses ud fra den betragtning at jeg mener det er
altafgørende at der er sammenhæng mellem den måde man tænker verden
på og den måde man gerne vil gribe denne på, hvis man har en intention
om at indfange dele af feltets kompleksitet. Derfor vil jeg i det
følgende forsøge at beskrive mine metodologiske overvejelser som
netop omhandler sammenhængen mellem teori og metode og dermed betegner
de principper der ligger til grund for og styrer udforskningen af
det empiriske felt. Med andre ord vil jeg forsøge at give et billede
af dels hvordan jeg så verden før jeg gik ind i det konkrete felt,
dels hvilke metoder jeg efterfølgende har valgt et anvende til at
begribe kompleksitet og enkelthed i den sociale praksis. Mit verdensbillede
og valg af metode kan imidlertid vanskeligt adskilles hvorfor de
i højere grad vil blive beskrevet gennem hinanden end overfor hinanden.
Dialektisk projektforløb
Det har fra starten været min ambition at gøre op med det teorideterminerede
projekt hvor man i forberedelsesfasen gennem læsning af diverse
teorier skaber et mere eller mindre statisk teoretisk perspektiv
at se verden på. Et perspektiv der forbliver uændret på forskerens
vej gennem feltets fænomenologi således at der efterfølgende let
og ubesværet kan laves en analyse og formidles resultater. Der ligger
i det teorideterminerede projekt en rationalitetsforståelse som
vidner om en tro på at alle fænomener hænger sammen i helheder.
Disse helheder kan derfor relativt let indfanges og beskrives når
man bare har gjort det rette forarbejde som forsker. Sådan ser jeg
ikke verden. Jeg mener ikke nødvendigvis at tingene hænger sammen
i rationelle helheder eller at der nødvendigvis eksisterer en logik
hvor man gerne vil have det. Tværtimod mener jeg som tidligere nævnt
at den sociale virkelighed ofte kan være modsætningsfyldt og kompleks,
og derfor er det min klare ambition at begribe hvad Bourdieu kalder
”den praktiske rationalitets uklare logik” (Bourdieu
og Wacquant 1996, s. 31).
Jeg har valgt at tage konsekvensen af at verden er kompleks og
vil forsøge at begribe verden som den er ved at tilrettelægge et
mere dialektisk projektforløb. Det dialektiske består i at bygge
bro mellem teoretiske problemstillinger og det sociale felt - allerede
inden jeg har været ude at undersøge feltet. Ifølge Ib Andersen
skabes denne spænding mellem teori og felt ved at bruge sin sociologiske
forestillingsevne hvorved de teoretiske problemstillinger bliver
oversat til konkrete forventninger om hvad der foregår i feltet
(Andersen 1992, s. 183). For mig at se er det svært at undgå at
gøre sig disse sociologiske forestillinger men det altafgørende
må imidlertid være at bevidstgøre de sociologiske forestillinger
og nedskrive dem allerede i forberedelsesfasen så man kan bruge
det som et aktiv i udforskningen af feltets fænomenologi.
For mit eget vedkommende kan man sige at de sociologiske forestillinger
er blevet frembragt gennem tidligere projekter, diskussioner på
pædagogik- og kommunikationsstudiet, teorilæsning samt egne erfaringer
med kursusvirksomhed i spejderbevægelsen. Mine forestillinger går
blandt andet på at underviserteam bruger energi på forhold indbyrdes
mellem undervisere og forhold mellem team og deltagere. Disse forhold
handler om magt og kan både føre til konflikt og konsensus, og teamets
evne til at håndtere disse magtforhold har betydning for mulighederne
for at skabe udvikling. Samtidig har jeg en forventning om at underviserteam
ikke blot har tilbøjeligheder til at skjule egne fejl og svagheder,
de bortforklarer dem også ved enten at tillægge årsagerne deltagerne
eller hinanden. Jeg har ikke formået at oversætte alle teoretiske
problemstillinger til nedskrevne forventninger men det har alligevel
sat sit præg på mit valg af metode til at begribe feltets kompleksitet.
I hvert fald går jeg ud i feltet med en nysgerrighed til at få svar
på ovennævnte spørgsmål og at få konfronteret mine forventninger
samtidig med at jeg er åben over for uventede fænomener i feltet.
Åbenhed i kreativ proces
Tidligt i projektforløbet besluttede jeg mig for at gøre min arbejdsproces
så åben som mulig. Ikke kun i forhold til teamet, Fagforeningen,
Organisationen og vejledere men også i forhold til medstuderende
og andre interesserede. Åbenheden skal være med til at synliggøre
mine teoretiske og metodiske overvejelser samt danne udgangspunkt
for skabelse af en faglig dialog omkring specialeemnet. På den måde
kan jeg måske bidrage til fornyet faglig indsigt og samtidig få
noget igen den anden vej. Måden denne åbenhed er blevet sat i stand
på er sket ved at jeg har etableret en internetside der præsenterer
projektet, teorien, metoderne samt ikke mindst mine løbende refleksioner
i den forbindelse. På en måde kan man godt tale om at specialeinternetsiden
er kommet til et indgå som en samlende og formidlende metode eftersom
den har indvirkning på den måde jeg ser, forstår og reflekterer
over mine oplevelser i feltet samtidig med at det fra starten har
tvunget mig til at overveje den faglige formidling.
Min intuition siger mig at der i internetsiden ligger en mulighed
for at udvikle nye tilgange til at udforske det komplekse praksisfelt.
Internettet kan netop ses som en hyperkompleks verden hvor netværksstrukturer
og avanceret teknik forsøger at skabe overblik og reducere kompleksiteten.
Den almindelige internetbruger ser kun den pæne overflade af reduceret
kompleksitet i sin browser men bagved ligger et hav af informationer
der indbyrdes relaterer til hinanden via hyperlinks over hele verden.
Min udfordring er med andre ord at jeg måske kan hente inspiration
fra internettets evne til kompleksitetshåndtering og –reduktion.
Samtidig er jeg også fascineret af internettet som medie for faglig
formidling med mulighed for interaktion og deltagelse af mange interessenter.
Udover at skabe åbenhed omkring min arbejdsproces skal internetsiden
også ses som en opfyldelse af produktionskravet på kommunikationsuddannelsens
modul 3. Et krav til specialet som siden projektets start er frafaldet,
men som jeg har valgt at bibeholde i min proces på grund af de overvejelser
og intentioner jeg gør rede for her. Endelig har internetmetaforen
som tidligere nævnt inspireret mig til opbygningen og designet af
herværende rapport.
Sammen med mit udgangspunkt i den sociale praksis er internetsiden
et godt eksempel på en dybtfølt intention fra min side om at bringe
kreativiteten ind i forskningen. Alt for ofte har jeg oplevet at
kreativitet og intuition ikke har været gyldige metoder i det akademiske
felt der i højere grad er defineret ved etableret teori af anerkendte
forskere. Dette er glimrende udtryk i følgende citat:
(...) hvis du ikke kan dokumentere, at du har dine
tanker fra nogen anden, som har fået dem trykt i den anerkendte
videnskabelige litteratur, er dine tanker uden interesse. (Geertinger
1994 I: Løngren og Jensen 1997, s. 33)
Jeg ser ikke mig selv fri for at være underlagt teoriens dominerende
position til at definere virkeligheden, og jeg er da også selv med
til at reproducere teoriens position i det videnskabelige felt,
men det er måske også netop derfor at jeg har en intention om at
bryde med denne rationalitet. Jeg vil gerne forsøge at gøre mig
mindre bundet af teoretiske forskrifter på hvordan omverdenskompleksitet
kan og skal begribes. Og en af de måder jeg har valgt at gøre dette
på er som sagt ved etableringen af en internetside. Jeg har dog
ingen intentioner om at bryde fuldstændigt med teorien da det efter
min opfattelse blot ville være at hoppe i den modsatte grøft. Som
allerede nævnt har jeg derfor haft nogle teoretiske synsvinkler
da jeg begav mig ud i undersøgelsesfeltet. Disse synsvinkler og
min metode kommer jeg ind på i næste afsnit.
www.sopper.dk/speciale
På internetsiden kan alle interesserede følge
med i processen, læse nyheder, tilmelde sig mit nyhedsbrev, skrive
og læse i gæstebogen, få inspiration fra min litteraturliste,
læse litteraturnoter, kigge i min logbog og læse artikler af teoretisk
og metodisk karakter. Det er tanken at interesserede inden for
specialeemnet kan bidrage til at gøre specialet til en kollektiv
proces, således at jeg kan få feedback på mine ideer og holdninger
løbende, få stillet de gode spørgsmål jeg ikke selv havde tænkt
over og så videre. Kort sagt at udvide det videnskabelige rum
som jeg ellers kun har haft med vejledere og studerende på mine
to fag på RUC.
Af hensyn til teamet og de implicerede parter
er det ikke muligt at læse om mine empiriske undersøgelser på
internetsiden. Organisationen og Fagforeningen er ligeledes ikke
nævnt ved navn eller lignende på internetsiden ligesom det er
tilfældet i rapporten.
At dømme efter besøgstallet og antal tilmeldte
til nyhedsbrevet (50 ved specialets aflevering), så er det gået
rimeligt med interessen og tilslutningen. Jeg har endvidere brugt
internetsiden i søgningen efter en case til specialet, hvor jeg
udover et direkte brev til organisationerne har kunnet henvise
til internetsiden hvis de ville vide mere om specialeemnet.
Toppen af siden
|