1.5.              Metode

Som tidligere nævnt stammer min forståelse af den sociale praksis fra den franske sociolog og antropolog Pierre Bourdieu. Det har dermed også haft stor indflydelse på den måde jeg har valgt at undersøge det konkrete kursusteam. Pierre Bourdieus teori er en slags relationel videnskabsteori som fokuserer på forholdet mellem strukturelle ændringer og agenternes fortolkning af verden. Teorien befinder sig i spændingsfeltet strukturalistisk konstruktivisme - eller konstruktivistisk strukturalisme. I denne kontekst indebærer teorien den antagelse at relationen mellem elementerne i en situation er det afgørende, snarere end en absolut betydning knyttet til det enkelte element. Hermed placerer Bourdieu sig i opposition til både strukturalisme og individualisme, der i deres rene former udelukkende fokuserer på henholdsvis objektive strukturer og det handlefrie individ. Bourdieus teori giver dermed en forståelse af det relationelle forhold mellem agenter og mellem agenter i en struktur, og strukturers indbyrdes relationer. Bourdieu er især optaget af magtforhold, som han antager skaber konstant dynamik i den sociale praksis mellem forskellige agenter, og dermed er han et vigtigt redskab i analysen af det felt teamet er en del af. I forbindelse med analysen vil Bourdieus teori blive yderligere nuanceret ligesom andre teorier vil blive bragt i spil hvor det er relevant.

I det følgende skitserer jeg hvilke konkrete metoder jeg anvender i indsamlingen og skabelsen af empirien. Der vil imidlertid også blive skitseret metodiske overvejelser og refleksioner undervejs i empirien hvor det har givet anledning til ændring af min egen praksis som forsker. Det skal dog bemærkes at de indledende metodebeskrivelser i dette afsnit er skrevet efter indsamlingen og analysen af empirien, hvorfor det vil have en efterrationaliserende karakter da jeg som nævnt ændrede på metoderne undervejs i processen. I den afsluttende metodekritik forholder jeg mig kritisk til den anvendte metode og analysens konklusioner. I den forbindelse vil jeg også komme nærmere ind på mine erfaringer i forbindelse med internetsiden.

Observation

Jeg vil observere teamet i aktion sammen med deltagerne i undervisningsrummet. Jeg vil ikke søge at indfange alle tænkelige situationer, men i stedet udvælge nogle temaer som jeg vil sætte særlig fokus på. Disse temaer kunne være inden for aspekter som kommunikationsmønstre, emotionelt klima, ledelsesfunktioner, organisationsstruktur eller psykiske typer (teamets stærke og svage sider).

Jeg har hentet inspiration fra Henriette Christrups observationsmodel af gruppeprocesser omkring indhold og forhold i en dialogsituation: Team og kursister kommer overens omkring udviklingen af det faglige ‑ det vil sige de skaber indhold. At skabe indhold vil sige at definere virkeligheden. Det at have mulighed for at definere virkeligheden er et spørgsmål om magt. Og magtfordelingen er en del af deres forhold (lettere omskrevet fra Christrup 1993, s. 26).

Fotografering

Som støtte til observationerne og til aktiv brug ved den efterfølgende dialog med teamet vil jeg tage nogle polaroidfotos af forskellige situationer i undervisningsrummet. Dette er inspireret af Jette Beck Jørgensens "organisa­tionsfotografering" (Jørgensen 1991). Fotografierne skaber en slags platform til at ”se en enhed udefra, til at gøre sig fremmed, til at forbavses over det kendte, undres over ’det normale’.” (Beck Jørgensen 1989, s.11). Netop behovet for at undres er essentielt for organisationsfotografering fordi det dels inspirerer fotografen, dels vækker nysgerrigheden hos informanterne der efterfølgende kan lægge deres egne betydninger og fortolkninger ind i billedet, som fotografen derefter kan benytte som analyseredskab. Metoden åbner op for en anden slags associationer fordi et billede ikke kan lyve, men måske kan afsløre virkeligheden.

Feedback

På teammøderne om aftenen vil jeg give teamet feedback på mine oplevelser ved at konfrontere dem med mine observationer. Forhåbentlig kan det give anledning til en dialog mellem de to undervisere og mig omkring den konkrete undervisningssituation samt temaer af mere abstrakt karakter. Jeg vil lade teamet komme på banen med det de synes er relevant at snakke om for eventuelt at justere næste dags undervisning. I det hele taget vil jeg ikke styre dialogen mere end teamet, men jeg skal være opmærksom på hvor dialogen fører hen og spørge ind til modsætninger i forhold til den oplevede virkelighed.

Som støtte til den videre analyse efter kurset optager jeg alle teammøderne på video og bånd. Dette gør at jeg bagefter kan gå dybere ind i dialogen og beskrive og understøtte mine observationer, eftersom jeg formodentlig ikke har et tilstrækkeligt overblik i selve dialogsituationen. Det vil samtidig være en enestående mulighed for at observere og analysere krop og ord i dialogen.

Refleksion

Det er hensigten at jeg giver mig tid til at fordøje indtryk, observationer, følelser, fornemmelser, stemninger, ting folk har sagt, relationer, problemstillinger, konflikter, udfordringer og så videre. Det er vigtigt at disse umiddelbare refleksioner bliver skrevet ned eller optaget på bånd i selve situationen, så jeg efterfølgende i arbejdet kan benytte dem som et aktiv og en kilde til analysen. De spiller således en lige så vigtig rolle som de konkrete observationer og dialogen i teamet.

Refleksion kan både i dagligsproget og fagligt forstås på to forskellige måde – som eftertanke og som spejling. Eftertanke forstået som at man reflekterer over eller tænker nærmere over noget for eksempel en oplevelse, og spejling forstået som at man spejler denne oplevelse i sit eget selv, hvad det betyder for én selv. Spejling kan derfor også undertiden kaldes for selvrefleksion eller refleksivitet (Illeris 1999, s. 41).

Analyse

Jeg har valgt at gengive de konkrete kursusbeskrivelser og tolkninger af udvalgte sekvenser i den rækkefølge de er forløbet i praksis. Denne kronologi er valgt fordi jeg vil fremstille mine egne refleksioner og erkendelser som de er opstået undervejs samt gengive og blotlægge min egen arbejdsproces i rapporten.

Inspireret af Dorte Marie Søndergård vil analysen komme til at indeholde følgende niveauer:

1) Empirinære tilstandsbilleder. Hvad gør teamet; hvordan beskriver de deres undervisning; hvordan prioriterer de; hvordan arbejder de sammen?

2) Konkrete koder. Sætter beskrivelserne ind i en mere omfattende betydningssammenhæng. Fokus på tolkningsrammerne. Foretage bevægelser frem og tilbage mellem del og helhed. Niveau 1-beskrivelser danner basis for en overordnet analyse. Kommer blandt andet til udtryk i rapporten ved mine løbende refleksioner og de efterfølgende tolkninger.

3) Metakoder. Det abstrakte lag af koder. De skaber en overordnet ramme som i sin abstraktion rummer de konkrete koder.

Empiribeskrivelserne (analyseniveau 1 og 2) skaber et velforberedt, kvalificeret rum for videnskabelig dialog. Et niveau hvor nye vinklinger og forståelser af fænomenet tilbydes, der igen kan danne basis for nye spørgsmål til fænomenet, det metateoretiske perspektiv og metoden (Søndergård 1996, 59ff).

Toppen af siden