Rapporten

De to undervisere ankommer til hotellet 1½ time før kurset starter. De får ordnet de sidste praktiske ting, sat borde og stole klar i undervisningslokalet, lagt skriveredskaber og diverse litteratur frem på bordene og forsøger i det hele taget at få skabt en hyggelig stemning blandt andet ved hjælp af stille musik i den medbragte ghettoblaster. Der opstår imidlertid et mindre problem da teamet bliver informeret om at der ikke kommer en kursusleder fra deltagernes fagforening som ellers aftalt. Problemet giver dog ikke anledning til bekymring, snarere undren over beslutningen. Lene påtager sig derfor helt naturligt rollen som både kursusleder og kursusunderviser. Jeg er imidlertid uklar på hvad denne kursuslederrolles funktion er rent praktisk i forhold til rollen som underviser.

Efter en halv time begynder de første deltagere at ankomme, og de fordriver ventetiden inden kursusstart med kaffe og kage i mellemgangen. Lene og Jette byder pænt velkommen til hver enkelt og deltager lidt i den almene småsnak samtidig med at de forbereder de sidste ting. Jeg benytter lejligheden til at forsikre mig at det er i orden at jeg optager teammøderne om aftenen på video, hvilket det heldigvis er trods en smule skepsis som mest af alt skyldes at Lene havde glemt at fortælle Jette om det inden kurset. I det hele taget hersker der en rolig, ikke-stresset stemning blandt teamet som ganske naturligt smitter af på deltagerne. Snakken går i hvert fald livligt på gangen om rejsen til hotellet, aktuelle begivenheder og andre dagligdags ting. Lidt efter er alle deltagere inde i undervisningslokalet og døren bliver lukket på slaget ti.

Kursus starter

Lene byder velkommen og fortæller at den oprindelige kursusleder ikke kommer, hvorfor Lene selv vil varetage de funktioner der er forbundet med det. Lene kommer dernæst ind på formålet med kurset og siger i den forbindelse at det er målet at gøre deltagerne til nogle knalddygtige forhandlere. I bogstaveligste forstand tager Lene en rigtig kursuslederkasket på og informerer deltagerne om diverse praktiske ting og der bliver lejlighed til at stille opklarende spørgsmål. Lenes fremtoning og kropssprog virker meget naturligt og behageligt på tilhørerne, hvilket sammen med den uformelle stemning løsner deltagerne op. Dette ses konkret ved at deltagerne kommer på banen med spørgsmål og kommentarer i en tryg atmosfære. Til sidst opfordrer Lene til at man undervejs siger til hvis der er noget man kunne tænke sig ændret indholdsmæssigt og kommer i den forbindelse ind på begrebet deltagerindflydelse og –aktivitet. Efter disse informationer går vi alle sammen ud på gulvet og laver en navneleg, hvor jeg blandt andet får lejlighed til at præsentere mig selv. Dette følger Lene op på ved at forklare hvorfor jeg er til stede.

Jette overtager og præsenterer næste øvelse, hvor deltagerne to og to skal interviewe hinanden ud fra kriterier de selv opstiller. Jeg deltager også i denne øvelse, hvor vi på skift fortæller om os selv. Efter en mindre pause mødes vi alle sammen igen og hver tomandsgruppe præsenterer den anden person. Lene og Jette observerer og nedskriver oplysningerne men fortæller ikke at de gør det eller hvad de skal bruge notaterne til. Jette nikker en gang imellem og styrer rækkefølgen. Hun sidder mere åbent i forhold til Lene der ikke reagerer på input i samme grad og ser lidt mere alvorlig ud. Det er tydeligt at se hvem af dem der er ”på”. På et tidspunkt ringer Lenes mobiltelefon men hun slukker hurtigt for den. Hun bevarer roen, men jeg aner at hun skimter ned på mig for at se om jeg har bemærket det. Efter præsentationen er der frokostpause.

Jeg spekulerer lidt på om teamet er for meget præget af at jeg er her. Det håber jeg ikke, men nu får vi at se. Jeg går og overvejer om det er klogt at jeg går for mig selv nu, eller om jeg burde være hos teamet for at se hvordan de bruger pauserne. I stedet prøver jeg at få italesat nogle af de tanker jeg har i øjeblikket. Det er rart at være alene. Jeg har deltaget lidt mere end jeg egentlig havde regnet med. Jeg var med i navnelegen hvilket jeg synes var godt. Det er sådan en slags afspænding på en eller anden måde. Jeg er ikke bare en flue på væggen. Jeg havde det dog sådan at jeg også skal passe på ikke at påvirke det for meget. Men jeg kan ikke undgå at påvirke det da jeg netop ikke bare er en flue på væggen.

Teamet virker meget rolige og især Jette bruger humoren. Hun kommenterer præsentationen på en humoristisk måde – ikke dømmende eller vurderende bare sådan ved at lave lidt grin med sig selv, bruge selvironi eller bare relatere det til noget hverdagsagtigt. I det hele taget bliver hverdagssituationer inddraget meget. Men Lene fylder meget hvilket der ikke er noget ondt i, men det har jeg bare lagt mærke til. Lene er absolut heller ikke kedelig. Der er meget glimt i øjet på hende. De virker begge to meget kompetente. Men det virker samtidig også som det er Lene der er leder, hvis man skal snakke om nogen form for leder. Jette spørger nærmest om lov til at dele nogle lister ud. Hun gør det ikke bare.

Jeg ved ikke om det er tilfældigt at Lene er kursusleder men jeg tror det ikke for hun har måske lige det mere erfaring end Jette. Det må jeg finde ud af. Om det at det er Lene der styrer lidt er fordi hun er kursusleder eller fordi hun er den hun er ved jeg ikke. Jeg synes ikke de er ligeværdige. Det er i hvert fald ikke mit indtryk lige nu. Men det må jeg se når jeg kommer længere frem. Men begge to virker dygtige og jeg tror de supplerer hinanden meget godt.

Jeg er spændt på hvordan resten af dagen kommer til at gå, og ikke mindst vores snak i aften. Og det ser ud til at det ikke er noget problem med at optage mødet på video. Jeg har godt nok tænkt lidt over det der med fotografering i selve kursuslokalet. Det er jeg faktisk i tvivl om det er for forstyrrende. Men jeg tror i hvert fald det er en rigtig beslutning at det ikke er lagt an på at jeg skal tage polaroidbilleder i dag. Det må være noget jeg snakker med teamet om i aften, og så kan det være den allerede stopper der fordi de ikke vil have det. Hvis de accepterer det vil jeg selvfølgelig som noget af det første i morgen formiddag spørge deltagerne om der er nogen dér der har noget i mod det. Men jeg vil lægge vægt på at det selvfølgelig stadigvæk er med fokus på teamet.

Dagbog og læring

Efter en veloverstået frokost skal deltagerne sætte ord på deres forventninger til kurset og hinanden. De går sammen i to grupper og formulerer forventningerne i fællesskab og fremlægger det for resten bagefter. Jette styrer fremlæggelserne men teamet kommer ikke med kommentarer før til sidst. Nogle af deltagerne fortæller at det er vigtigt at der er tryghed på kurset, fordi de har haft en dårlig oplevelse på et tidligere kursus hvor det ikke var tilfældet.

Lene fortæller om teamets bud på hvilke forudsætninger der skal være til stede for at der kan opstå læring. På en flipover er tegnet en simpel model med tre temaer: Forstyrrelse, Tid og Kærlighed.

Som støtte til teamets læringsbegreb introducerer Jette værktøjet ”Dagbog” som hun spørger om der er nogen af deltagerne der har erfaringer med. Det er der og der starter en mindre snak om værdien i at nedfælde sine tanker for sig selv.

Dagbogen vil være et redskab, der kan give dig mulighed for at reflektere, så du kan opnå større personlig indsigt og får skabt ægte læring, der kan fremme forandringer, eller sagt på en anden måde: at lære at lære. (citat fra deltagerbrevet udsendt før kurset)

Før Jette deler dagbøgerne ud har hun nogle plancher der giver nogle gode råd til hvordan den bruges. Hun kommer således ind på hvordan man kommer i gang og hvor man kan begynde. Efter uddeling af dagbøgerne fik alle tid til at skrive lidt i den hvorefter der igen var pause.

I pausen sætter Lene og Jette sig ned for at dele deltagerne ind i to faste grupper. De deler dem ud fra deltagernes præsentation, teamets fagbedømmelse, samt ikke mindst deres vurdering af hvem der er stærke og svage. Lene og Jette har begge bidt mærke i hvad specielt én af deltagerne havde sagt om tidligere utryghed på et kursus. De får lavet to grupper men besluttede at vente med at aftale hvem der tager hvilken gruppe.

Forhandlingsøvelse

Efter pausen får deltagerne til opgave at skrive fem ting der karakteriserer en god forhandler. Dette skal de så snakke om ude i de nye grupper og sammen finde ud af de krav som de mener gør sig gældende for en forhandler. Deltagerne får også at vide at de bagefter skal forhandle med den anden gruppe.

I mellemtiden tager teamet sig tid til en kop kaffe og noget kage mens de snakker om den forestående forhandlingsøvelse. Lene fortæller at de skal ind til hver gruppe om en halv time og fortælle at de skal finde to personer til at stå for forhandlingen med den anden gruppe. Teamet benytter ventetiden til at snakke om Jettes arbejde, som Lene spørger interesseret til.

Jeg går med teamet ind til den ene gruppe som er i fuld gang med at definere ord og skrive på flipover. Gruppen får ikke opgaven stillet fordi Lene har vurderet at det ville virke for forstyrrende på dem nu. Teamet vurderer imidlertid at den anden gruppe tankemæssigt er et andet sted i processen og får derfor opgaven stillet. Ude på gangen forklarer Lene at hun her vurderer at gruppen allerede var i gang med at tænke i forhandlingsbaner med den anden gruppe og derfor godt kan rumme at forholde sig til teamets forstyrrelse.

Jette spørger lidt efter Lene om hun skal gå op og informere grupperne om at der er 20 minutter tilbage. Lene tænker lidt over det og siger så at det kan Jette da godt gøre, men ombestemmer sig med det samme og siger at hun lige så godt kan gå med eftersom det kun tager fem minutter. De spørger om jeg vil med men jeg bliver.

Jeg undrer mig over at de igen tillægger en udtalelse fra én person at hele gruppen har det sådan – med hensyn til at tænke i forhandlingsbaner og i forhold til tidligere vurdering af ”svag” person med utryg oplevelse på et tidligere kursus.

Ved besøgene i de to grupper var det Lene der styrede og førte dialogen, ligesom hun efterfølgende udtrykker at hun gerne vil være med til det hele og ikke lader Jette gå op til grupperne alene. Det kan selvfølgelig også være et udtryk for at Lene gerne vil være med til at observere grupperne og de svage personer.

Observation og feedback

Inden de to grupper skal forhandle med hinanden bliver der uddelt et papir om observation og der bliver kort forklaret nogle principper for afsender og modtager i en feedbacksituation. Forhandlingen starter og teamet observerer forløbet. Jeg rammes af en sjov fornemmelse af at observere nogle der observerer andre – en slags metaobservation.

Lene afbryder øvelsen og går med de fire deltagere der har forhandlet for at give dem feedback. Jette og jeg bliver med resten af deltagerne som har observeret hele øvelsen. Jette noterer deltagernes observationer, spørger uddybende og opklarende ved uklarheder, og forsøger at gøre deres udsagn mere konkrete. Jette bidrager med sin observation af kropssprog.

Lene og forhandlerne kommer tilbage men inden de får feedback af observatørerne skal vi alle sammen ud på gulvet og lave en massageøvelse. Vi stiller os op i en ring således at vi kan give personerne foran massage. En deltager vil ikke være med hvilket teamet accepterer.

Dernæst bliver der givet feedback fra observationsgruppen som desværre kommer til at bære lidt præg af at vi alle sammen er blevet lidt trætte efter en lang dag. Lene afslutter feedbacken og fortæller at deltagerne inden middag skal finde en forhandlingssituation som de kan bruge som eksempel på kurset. Efter et stykke tid går jeg med teamet op i et andet lokale for at holde teammøde.

2.1. Mandag

Ankomst til kurset

Kursus starter

Dagbog og læring

Forhandlingsøvelse

Observation og feedback