Teamm�det bruger Lene og Jette til dels at se tilbage p� dagen
der er g�et, dels at se frem mod n�ste kursusdag. M�det foreg�r
bag lukkede d�re omkring et bord uden fast dagsorden men med udgangspunkt
i forrige kursus forl�bsbeskrivelse. P� dette f�rste m�de blander
jeg mig overhovedet ikke og sidder kun med ved bordet mens videokameraet
og b�ndoptageren registrerer hvad der sker.
Overvejelse omkring feedback til svag deltager (sekvens
1)
Lene og Jette starter m�det med at konkludere at de rent praktisk
har n�et det de skulle. De snakker lidt om observations�velserne
og at der i freml�ggelserne i plenum manglede nuancer fra deltagerne.
Teamet kommer hurtigt ind p� de enkelte deltagere, navnlig dem der
har udm�rket sig ved enten at modsige sig selv eller ikke har gjort
synderligt v�sen af sig. Begge disse grupper af deltagere tilh�rer
dem som teamet tidligere har betegnet ”svage deltagere”.
Alt i alt er teamet mest fokuseret p� forholdet til og mellem deltagerne
og ikke s� meget p� kursets faglige indhold. Den f�rste sekvens
jeg har valgt at beskrive og analysere er derfor netop fra en situation
hvor en deltager bliver diskuteret i relation til hvordan teamet
skal forholde sig til vedkommende.
Deltageren som teamet snakker om har gennem denne f�rste dag virket
lidt usikker og tilbageholdende, og det var ogs� vedkommende der
ikke ville v�re med til massage�velsen lige f�r aftensmaden (side
22). Det er derfor ikke kun p� grund
af hendes frav�r til en social aktivitet at teamet s�tter fokus
p� hende men p� grund af en helhedsbetragtning om at hun tilh�rer
gruppen af svage deltagere.
Teamet snakker frem og tilbage om hvem af dem der skal tage kontakt
til deltageren og hvordan det skal g�res. Jette starter med at tilbyde
at hun kan tage kontakten, da det var hende der stod for massage�velsen
og derfor kunne sp�rge ind til hvordan det kunne v�re at hun ikke
ville v�re med. Lene ser lidt bet�nksom ud og svarer at hun jo liges�
godt kunne sp�rge hende om det som Jette kunne. P� den m�de bestrider
hun Jettes begrundelse for at det er hende der skal kontakte deltageren
og giver indirekte udtryk for at hun m�ske egentlig helst selv vil
snakke med vedkommende. Jette tr�kker sig lidt tilbage og giver
udtryk for at hun ikke har noget i klemme over for nogen af deltagerne,
s� derfor kan hun kontakte hvem af de svage deltagere det skal v�re.
Efter en l�ngere pause f�r hun dog kommenteret at lige meget hvem
af dem der tager kontakten, s� skal det g�res n�nsomt. Denne kommentar
f�lger Lene hurtigt op og f�r p� den m�de givet udtryk for at det
er m�den kontakten bliver gjort p� som bekymrer hende mest:
Lene: ...p� den ene side skal vi lige have fundet ud
af om der er noget hun ikke gider havde jeg n�r sagt eller... hun
skal ogs� have lov at melde fra.
Lene og Jette begynder efterf�lgende at diskutere forskellige tolkninger
af deltagerens adf�rd og kommer i den forbindelse ind p� muligheden
at deltageren synes �velsen er noget ikke-fagligt pjat, eller at
deltageren ikke har lyst til at blive r�rt ved. Samtidig gransker
teamet deres notater om deltagerens beskrivelse af sig selv for
m�ske at finde mulige tolkninger d�r. Jette konkluderer at der ikke
er andet at g�re end at g� til deltageren og finde ud af hvad det
handler om. Igen ser Lene lidt bet�nksom ud og kommenterer at hun
i f�rste omgang ville foretr�kke at snakke med deltageren om noget
andet. Det forslag g�r Jette med p� lige med det samme og uddyber
endda motiveringen ved at tilf�je at de p� den m�de kan lodde overbevisninger
bag deltagerens adf�rd, da det sagtens kan overf�res p� meget andet.
Nedenst�ende dialog afslutter sekvensen om teamets overvejelser
om feedback til den svage deltager med en beslutning om at ”tage
en f�ler”.
Jette: Jamen det kunne det ogs� v�re. Det er for t�t
p� ikk’? Og nogen man ikke kender. Og s� kan det handle noget
om at jeg er faglig og man kan sgu’ ikke give massage s�dan
og vi st�r akavet, det er en d�rlig arbejdsstilling og av min ryg
ikk’. (Lene ser tvivlende ud). Det kunne det OGS� v�re! Det
har jeg nemlig oplevet nogle gange med nogen af de �velser jeg har
haft. Lad os se hvad der sker!
Lene: Det var jo ikke lige min fornemmelse at... men
alts� det er jo det, vi fortolker jo p� hendes adf�rd.
Jette: Jo.
Lene: Men det g�r man jo vel altid. Det er sv�rt at
lade v�re ikk’?
Jette: Jo, men alts� jeg kan bare g� ind og sp�rge
NN ”hvordan kan det v�re at du ikke vil v�re med?”.
Lene: Det er jeg ikke sikker p�.
Jette: Tror du ikke hun vil svare dig?
Lene: Det jeg t�nker p� det er, at hvis det af en eller
anden s�dan mere generel modstand hun markerer p� den m�de.
Jette: P� det hele.
Lene: Ja m�ske ikk’.
Jette: Det er hendes skepsis til ”kan jeg overhovedet
bruge det her til noget”.
Lene: Hvis det er det... s� kan det godt v�re hun skal...
have plads til at sidde og snakke om hundene eller et eller andet.
Jette: Yes, vi tager lige en f�ler.
Der er flere aspekter i hele denne sekvens som er interessant i
forhold til teamets m�de at gribe deres funktion an p�. For det
f�rste teamets markante fokus p� deltagere der g�r sig bem�rket
ved enten ikke at sige noget, modsige sig selv, melder sig ud af
f�llesskabet eller p� anden m�de i teamets �jne signalerer svaghed.
Disse svage deltagere fylder meget i teamets bevidsthed og p�virker
dermed ogs� indholdet af teamm�det. Jeg undrer mig imidlertid over
at teamet ikke er lige s� fokuseret p� de deltagere der i deres
�jne fylder p� en st�rk m�de ved at markere sig med fornuftige kommentarer
og indlevelse i undervisningen. For mig at se kan en deltager der
siger meget i undervisningen eller kommer med sjove bem�rkninger
lige s� godt v�re udtryk for utryghed som det kan v�re selvsikkerhed.
Det kan jo endda t�nkes at grunden til at nogle af deltagerne ikke
siger s� meget eller p� anden m�de holder sig tilbage netop ligger
i at de ikke kan komme til for de st�rke deltagere der fylder meget.
Dermed f�r jeg en opfattelse af at teamet forholder sig unuanceret
til den forskellighed hvormed den enkelte deltager fylder rummet.
For det andet er der forholdet mellem Lene og Jette som i denne
sekvens p� skift pr�ver at definere indholdet af denne del af teamm�det
– de svage deltagere. Samtidig med at Lene og Jette fors�ger
at komme frem til en konstruktiv m�de at hj�lpe den svage deltager
eksisterer der et magtforhold mellem dem. Dette magtforhold kommer til udtryk
ved at de hver is�r tolker p� deltagerens adf�rd og kommer med deres
bud p� dels hvad deltagerens utryghed skyldes, dels hvordan de skal
give feedback til vedkommende. Jeg oplever det s�dan at det i dette
magtforhold er Lene som kommer til at fremst� i en merev�rdspol
og Jette i en mindrev�rdspol, hvilket underst�tter mine tidligere
refleksioner over hvem af dem der var ”lederen”. Men
det er ikke s�dan at magtspillet er en bevidst og decideret ondskabsfuld
begivenhed men alligevel fremst�r forholdet meget tydeligt for mig
som tilskuer.
Magtspillet kommer ikke kun til udtryk gennem ord men i liges�
h�j grad gennem deres kropssprog. For eksempel giver Lene i ovenst�ende
citat udtryk for tvivl i forhold til Jettes tolkning ved at hun
sender hende et meget tvivlende blik. P� samme m�de glatter Jette
ud flere gange i forbindelse med at Lene enten s�r tvivl om hendes
begrundelser eller er kommet med et modforslag. Den m�de hun glatter
ud p� foreg�r dels verbalt men ogs� kropsligt ved at hun l�ner sig
lidt tilbage, folder armene eller r�mmer sig efterf�lgende. P� nuv�rende
tidspunkt er jeg ikke klar over hvad denne ”udglattenhed”
er udtryk for. P� den ene side kan den opfattes som konfliktskyhed
eller usikkerhed i forhold til (magt)forholdet til Lene, og p� den
anden side kan den opfattes som �benhed over for nye tolkninger
af situationen. Denne �benhed kan i s� fald h�nge sammen med at
teamet i dette tilf�lde befinder sig i en brainstormagtig situation
hvor de skal pr�ve at komme ind til kernen af problemet. P� grund
af Jettes intuitive v�rem�de vil hun derfor ofte v�re den der kommer
f�rst p� banen med forslag og alts� efterf�lgende udvise �benhed
over for andre mulige tolkninger.
For det tredje er der den uklare beslutning Lene og Jette kommer
frem til som l�sning p� problemet. I hvert fald st�r jeg tilbage
med stor uklarhed om b�de hvem af dem der tager kontakt til deltageren
og hvordan kontakten bliver iv�rksat. Som gengivet i ovenst�ende
citat lyder den meget vage beslutning ”vi tager lige en f�ler”,
og med mindre teamet kender hinanden utrolig godt s� mener jeg det
er uklart hvordan det videre forl�b i denne sag skal forl�be. Jeg
f�r en oplevelse af at denne uklare beslutning mere er udtryk for
et konfliktudskydende kompromis som f�lge af ovenn�vnte magtforhold,
snarere end det er et bud p� en velovervejet og konstruktiv l�sning.
Der var ellers mange gode overvejelser hos teamet op til den uklare
afslutning. Der var ikke tale om at de spottede problemet og s�
bare gik videre til n�ste punkt p� dagsordenen. De gav tid og plads
til at pr�ve at forst� problemet og overveje forskellige l�sninger
p� feedback til deltageren. P� den m�de fors�gte b�de Lene og Jette
at tage h�nd om den svage deltager for at f� vedkommende p� rette
kurs igen. For eksempel havde Lene nogle meget fornuftige og interessante
overvejelser omkring den forstyrrelse det under alle omst�ndigheder
vil medf�re n�r teamet g�r ind og konfronterer deltageren. Lene
n�vnte s�ledes at det kunne v�re farligt at kommentere deltagerens
frav�r fra massage�velsen, fordi hvis problemet netop havde noget
at g�re med ikke at komme for t�t p�, s� ville det at snakke om
”at komme for t�t p�” i sig selv v�re at komme for t�t
p�!
Deltagerindflydelse (sekvens 2)
Den n�ste sekvens jeg vil beskrive finder sted i slutningen af
teamm�det, hvor jeg sp�rger teamet om min tilstedev�relse i undervisningen
har v�ret for forstyrrende. Til det svarer Lene umiddelbart at det
nok havde v�ret sv�rere at rumme hvis jeg havde v�ret til stede
p� det forrige kursusforl�b som Lene havde v�ret med p�. Udover
at de d�r havde brugt meget energi p� at lave dele af kurset om
skulle de nemlig ogs� forholde sig til at f� sat en ny underviser
ind i kurset. Derudover n�vnte de at anden del af kurset er pr�get
af deltagerindflydelse i langt h�jere grad end f�rste del. B�de
Lene og Jette mener at deltagerindflydelse kr�ver meget af teamet,
hvilket f�lgende citat bevidner om:
Lene: Alts� der er sgu’ reel deltagerindflydelse,
hvilket jeg i �vrigt synes er noget af det sv�reste at h�ndtere
som underviser.
Jette: Du ved faktisk ikke hvad du ramler ind i.
Lene: Nej...og hvordan sikrer man at det er en deltagerindflydelse
der ikke begr�nser sig til de to-tre stykker der sidder og r�ber.
Fordi det er jo ikke n�dvendigvis mere demokratisk eller hensigtsm�ssigt
eller noget som helst. (...) Men alts� jeg ved jo godt, jeg ved
jo godt bagefter n�r man s� har f�et gjort noget ved det og kommer
over den der hurdle, s� er det jo ogs� enormt tilfredsstillende
ikk’.
Jette: Ja... men lige n�r man er i det s� er det ikke
s�rlig sjovt.
Det er helt tydeligt at b�de Lene og Jette f�ler det som et meget
stort pres og en k�mpe udfordring at arbejde med deltagerindflydelse
p� kurset. De oplever det i hvert fald som en forstyrrelse af teamets
arbejde; en forstyrrelse som p� en m�de er selvskabt eftersom det
ligger som en bevidst hensigtserkl�ring for kurset og samtidig er
en n�dvendighed for overhovedet at skabe udvikling p� deltagersiden.
Men som Jette udtrykker det s� er det ikke s�rlig sjovt n�r man
st�r midt i det. For udover at det kr�ver �get opm�rksomhed ved
at underviserne skal v�re i stand til at g� ind og vurdere hvordan
deltagerindflydelsen skal h�ndteres og hvilke konsekvenser det i
s� fald vil have, skaber det ogs� en �get eksponering af det enkelte
teammedlem. Ikke alene skaber deltagerindflydelse et �get arbejdspres
p� teamet, det medf�rer ogs� et psykisk pres p� den enkelte underviser.
Dette aspekt er Lene og Jette imidlertid helt p� det rene med og
vil da heller ikke have deltagerindflydelsen for enhver pris, hvilket
Lene rammende udtrykker:
Lene: Vi skal jo ogs� s�rge for at vi...at instrukt�rerne
kommer hele hjem, ikk’.
Jeg undrer mig imidlertid over at teamet ikke ogs� ser dette arbejde
med deltagerindflydelse som en udfordrende m�de at l�re noget selv
som underviser. De siger godt nok at det ikke er s� sjovt lige n�r
de st�r midt i det, men samtidig at det er enormt tilfredsstillende
bagefter. Jeg synes man skulle tage at se p� deltagerindflydelsen
som en mulighed for selv at l�re noget som underviser, og at denne
l�ring n�dvendigvis sker gennem en forstyrrelse der m�ske til tider
ikke er lige nem at komme igennem. Men deres afsluttende bem�rkning
vidner om at det ikke er teamets egen l�ring der er i fokus. For
teamet g�lder det snarere om at komme igennem uden alt for stort
besv�r!
Til slut p� m�det lavede vi en aftale om fotografering
i undervisningen i morgen. Samtidig har jeg t�nkt p� at jeg eventuelt
kunne supplere fotograferingen med illustrationer og tegninger.
I forhold til teamets eget l�ringsbegreb t�nker
jeg p� om de selv er blevet tilpas forstyrret i undervisningen.
Jeg kunne eventuelt g� ind ved hj�lp af deres egne begreber og
se p� hvordan de vil se p� de stille personer. Hvordan modtager
teamet feedback?
Under middagen observerede jeg en af de stille
personer i en situation hvor hun var mere aktiv. Jeg t�nkte bagefter
over forskellene p� i hvilke situationer man siger noget eller
ikke noget., samt om selve det overhovedet at iagttage stille
personer.
Toppen af siden
|