Efter at jeg har v�ret hjemme og sove sidder
jeg nu ude i bilen foran hotellet og t�nker over g�rsdagens oplevelser.
Jeg kigger i min lille bl� lommebog hvor jeg har gjort forskellige
notater og beskrevet forskellige sp�rgsm�l som jeg kunne t�nke
mig at f� besvaret. Nogle af de ting jeg har noteret er blandt
andet teamets brug af hverdagssprog, teamets l�ringsbegreb med
forstyrrelse, tid og k�rlighed, teamets udsagn om at det er sv�rt
at h�ndtere deltagerindflydelse, og endelig teamets forskellighed
med st�rke og svage sider. Det er nogle af de ting jeg har t�nkt
mig at observere p� og sp�rge ind til i pauserne og p� teamm�det
i aften. Det er ogs� i dag at jeg vil tage nogle billeder med
polaroidkameraet og pr�ve at indfange situationer der skildrer
teamets deltagelse i undervisningen.
Forhandlingsteori 1 og 2
Efter at Lene har repeteret g�rsdagens h�ndelser under punktet
”Bakspejlet” sp�rger hun om det er i orden at jeg tager
nogle polaroidbilleder til brug i dialogen med teamet om aftenen.
Deltagerne accepterer det men der er dog en der sp�rger om de f�r
billederne bagefter, hvilket jeg dog ikke kan love dem. En anden
synes det nok kommer til at virke forstyrrende men at det er i orden.
Vi aftaler at jeg pr�ver at tage nogle billeder og at vi ser hvad
der s� sker.
Lene starter sit opl�g om forhandlingsteori, hvor hun p� en flipover
har skrevet fire ting som er g�ldende i forbindelse med interessebestemt
forhandling:
1)
Hold person og problem adskilt.
2)
Interesser – ikke standpunkter.
3)
Find flere forslag.
4)
Objektive kriterier.
Jette tager sig af det f�rste punkt og forklarer at det handler
om at skelne mellem forhold (om der er tillid eller mistillid) og
indhold (om man er enig eller uenig). Jette tegner et skema med
forhold og indhold p� hver sin akse og inviterer deltagerne til
at v�re med til at udfylde skemaet. Skemaet udfyldes alts� i f�llesskab
ved at Jette sp�rger deltagerne, men Jette omformulerer deltagernes
ord til sine egne. P� den m�de f�r hun dels involveret deltagerne
i processen, dels sikret at det er de ’rigtige’ ord
der kommer frem. Det giver mig en f�lelse af at det hele er fastlagt
p� forh�nd, og at det vigtigste ikke er at deltagerne er med til
at lave skemaet, men derimod at teamet f�r vist en flot model. Det
er for mig at se et udtryk for en pseudo-deltagerindflydelse hvor
svaret er givet p� forh�nd.
I forbindelse med at Lene gennemg�r det n�ste punkt ”interesser
– ikke standpunkter” sp�rger hun en af de stille deltagere
om hun vil sige noget, hvilket hun imidlertid ikke har lyst til.
Gennemgangen af punkterne bliver dern�st afbrudt af en �velse om
aktive sp�rgsm�l, hvor deltagerne f�r udleveret et papir med forklaringer
og eksempler som de skal g� sammen og �ve to og to.
Imens tager jeg billede 1 af Lene og Jette
der snakker sammen om at Jette kunne lave en mental �velse med deltagerne.
Lene siger at de jo liges� godt kan udnytte at Jette har kendskab
til NLP i forhold til m�den at stille sp�rgsm�l. Jeg kommenterer
at jeg netop har observeret nogle af deltagerne som har en lidt
ironisk distance til m�den at stille sp�rgsm�l p� ud fra det uddelte
papir. Teamets reaktion p� det er at s�dan vil der altid v�re nogen
der reagerer. Jeg f�r en f�lelse af at jeg har form�et at p�virke
teamet p� en konstruktiv m�de i denne pause, dels ved at tage billedet,
dels ved at jeg blandede mig i deres diskussion. Derfor sp�rger
jeg Lene og Jette om de har noget imod at jeg i n�ste pause optager
samtalen p� b�nd, s� jeg bedre kan genskabe situationen senere.
Det har teamet heldigvis ikke noget imod n�r blot det kun er i pauserne
jeg optager.
�velse i aktiv lytning
Tilbage i plenum fort�ller Jette uddybende om aktiv lytning som
deltagerne netop har v�ret ude at �ve to og to. Hun kommer blandt
andet ind p� at man skal fors�ge at forst� modpartens tankegang,
fornemme f�lelser, bruge sine sanser og f� modparten til at udtrykke
sig klart. Imens spekulerer jeg over hvorfor Jette ikke laver en
�velse der illustrerer pointerne i aktiv lytning, is�r set i lyset
af at teamet i den forrige pause jo netop snakkede om at lave en
mental �velse.
Jette kommer ind p� betydningen af at man som forhandler fors�ger
at skabe sig et kort over verden hos modparten. Dette udvikler sig
til en energifuld diskussion om at give feedback i forhold til dagligdags
problemer fra deltagernes arbejdspladser. I den forbindelse taler
Jette nu direkte til deltagernes jobfunktion og ansvar som tillidsrepr�sentanter:
”I skal sgu’ sige hvordan I f�ler nogle ting!”.
Jeg tager billede 2 under ovenn�vnte diskussion i plenum. Det medf�rer
tydelige reaktioner fra deltagerne p� grund af at kameraet larmer
meget. P� den m�de kommer jeg ufrivilligt til at forstyrre undervisningssituationen
lidt for meget, og jeg bliver da ogs� selv forskr�kket og pinlig
ber�rt. Dem der sidder over for mig smiler godt nok, mens min sidemand
spontant giver lyd fra sig - p� en gang overraskende men ogs� med
foragt i stemmen. I den efterf�lgende pause snakker jeg l�st med
nogle af deltagerne om den i�refaldende fotografering. En af deltagerne
kommenterer ironisk: ”Det er vel nok et dejligt stille kamera
du har der!”. Ret hurtigt beslutter jeg mig for ikke at tage
flere billeder i undervisningen. Jeg �nsker ikke at forstyrre s�
meget – hverken kurset eller mig selv.
Forhandlingsteori 3 og 4
Efter pausen tager Jette fat p� forhandlingsteoriens punkt 3 om
at finde flere l�sninger. Hun lister nogle forskellige metoder op
p� flipoveren, hvorefter en deltager sp�rger ud i undervisningslokalet
om der er nogen der har erfaringer med brainstorming sammen med
modparten i en forhandling. Lene melder sig meget hurtigt og fort�ller
om en oplevelse hun selv har haft. P� sp�rgsm�l fra deltagerne er
det b�de Lene og Jette der kommer med kommenterer, selvom det er
Jette der st�r op og p� en m�de er den der er ansvarlig for dette
punkt. Dette var ikke tilf�ldet under det forrige punkt omkring
aktiv lytning og kommunikation, men det skyldes formodentlig en
forskel p� Lene og Jettes styrker og svagheder som s�ledes kommer
til udtryk her. Til sidst fort�ller Lene om objektive kriterier.
Forhandlingsbeskrivelser
I frokostpausen holder Lene og Jette m�de i kursuslokalet hvor
de blandt andet skal udv�lge en forhandlingssituation blandt deltagernes
egne beskrivelser. Jeg g�r lidt rundt i starten og tager billede
3 og 4. F�r teamet g�r i gang med at finde en brugbar forhandlingsbeskrivelse
afg�r de f�rst hvem der tager hvilken gruppe og kommer p� den m�de
automatisk ind p� en af deltagerne. Deltageren snakker hyppigt om
sine aversioner til begrebet Den L�rende Organisation (DLO) og har
ogs� �bnet op for nogle problemer i forhold til sit privatliv. Lene
og Jette er lidt i tvivl om hvordan de skal h�ndtere denne person
i forhold til hvem af dem der tager personens gruppe. Det ender
med at Jette tager hendes gruppe selvom DLO er en af Jettes k�pheste
qua sit arbejde med det til daglig og sin egenskab som NLP-instrukt�r.
Derefter er der lang stilhed hvor teamet l�ser deltagernes beskrivelser
af en konkret forhandlingssituation. Jeg tager billede 5 og spekulerer
imens over hvilke kriterier de v�lger ud fra. Lene og Jette synes
det er sv�rere at finde en forhandlingsbeskrivelse end det plejer
at v�re. De forklarer mig at det er sv�rt at finde et sp�ndingsfelt
i nogle af beskrivelserne, og Jette siger direkte at der ikke er
nok k�d p�.
Igen spekulerer jeg over deres m�de at gribe
tingene an p�, for jeg kunne m�ske godt se en mulighed i at finde
et sp�ndingsfelt mellem to beskrivelser i stedet for at finde
den inden for den enkelte beskrivelse. Jeg kom til at t�nke p�
at jeg synes at Lene og Jette har en lidt for fast struktureret
m�de at se p� udviklingspotentialer.
Efter frokosten informerer Lene om at teamet har udvalgt to beskrivelser
og sp�rger efterf�lgende om de implicerede personer har lyst til
at det bliver dem, hvilket de ikke har noget imod. Lene og Jette
tager hver deres gruppe og instruerer dem i forhandlingsbeskrivelsen.
Jeg bliver sammen med Lenes gruppe som efter instruktionen fordeler
rollerne imellem deltagerne s� der b�de er akt�rer og observat�rer.
Forhandlings�velsen starter og Lene observerer og blander sig kun
til sidst. Efter �velsen g�r Lene sammen med forhandlerne som giver
feedback til hinanden efter r�kkef�lgen ”hvad gik godt?”,
”hvad var sv�rt?” og ”hvad vil I gerne have feedback
p�?”. Lene sp�rger ind til hver enkelt ud fra de n�vnte sp�rgsm�l.
N�r �n har v�ret igennem, repeterer Lene det vedkommende har bedt
om at f� feedback p�. Lene sp�rger ind til hvordan de selv har oplevet
det de selv bringer p� banen.
Efter runden giver hver enkelt feedback til de tre andre. Efter
en pause samles begge grupper i plenum, hvor Jette styrer slagets
gang og de to grupper freml�gger hvad de har l�rt. Efter opsamlingen
bliver deltagerne bedt om at g� ud af lokalet og skrive dagbog i
en halv time, hvorefter Lene og Jette har arrangeret en quiz.
Under en tidligere pause i l�bet af dagen var jeg som n�vnt kommet
p� den id� at jeg kunne optage teamets dialog i pauserne p� b�ndoptageren
(side 28). Denne id� f�lger jeg derfor op nu hvor vi er ved slutningen
af dagens program. Deltagerne er ude og skrive i dagbog og Lene
og Jette er ved at f� styr p� tingene til den efterf�lgende quiz
f�r aftensmaden. Jette synes ikke de skal fordre deltagerne med
mere men mener dog at de skal holde �je med en deltager der tilsyneladende
ikke har det s�rlig godt med at hun skal v�re akt�r p� n�ste dags
forhandlings�velse. I det hele taget er teamet som s� mange gange
f�r meget opm�rksom p� de s�kaldt svage deltagere og overvejer hvordan
de skal f� dem p� ret kurs igen, s� de kan tage hjem i morgen med
en positiv oplevelse. Teamet overvejer lidt hvordan de kan s�tte
ind over for de p�g�ldende deltagere samtidig med at de er bevidst
om at de ikke skal s�tte en hel masse i gang p� det her sene tidspunkt
hvor mange er tr�tte. Jette foresl�r at det nok ikke skal v�re mere
end en kollektiv stemningstilkendegivelse hvor der overordnet bliver
taget stilling til hvordan det g�r og hvad der er n�et indtil nu.
Lene nikker og sp�rger om Jette vil g� ind og g�re det, hvilket
Jette siger ja til med det samme.
Lige efter at denne beslutning er vedtaget t�nker Lene videre og
kommer ind p� at de ikke har v�ret inde p� spilleregler p� dette
kurset og at det m�ske ogs� var en mulighed for at st�tte op om
de svage deltagere. Lene l�gger denne id� meget �bent ud til overvejelse
med Jette, dog med et konkret forslag til hvordan det praktisk kan
formidles. Jette fanger ideen lynhurtigt og et �jeblik efter har
teamet udbygget den forrige beslutning til en i mine �jne bedre
l�sning. Jeg slukker b�ndoptageren da pausen er slut og deltagerne
begynder at komme ind i lokalet igen.
Hele denne dialog tog h�jst 2 minutter og viser efter min opfattelse
teamets evne til dels at udnytte hinandens observationer af deltagerne,
dels at udnytte de korte pauser til at finde frem til en konstruktiv
l�sning p� de observerede problemer. M�den de kommer frem til beslutningerne
p� er ikke pr�get af samme magtspil som jeg var vidne til p� teamm�det
den f�rste aften (side 25), men har snarere karakter af en mere
ligev�rdig dialog. Dialogen er konstruktiv p� den m�de at b�de Lene
og Jette form�r at spille ind i feltet med umiddelbare ideer til
l�sning af udfordringen som i dette tilf�lde f�rer til en bedre
beslutning end den f�rste, om end ingen af l�sningerne er helt klare
for mig. Men her m� jeg nok affinde mig med at teamet i denne situation
er mere inde i det faglige stof og kender hinanden nok til at vide
hvad der ligger af handling i de forskellige beslutninger.
Efter at deltagerne har haft tid til at skrive i deres dagbog samles
de igen til en quiz, hvor der i en anderledes ramme bliver leget
og grinet over to forhandlingssituationer. Deltagerne skal improvisere
to og to over t�nkte situationer og m� bruge forskellige kreative
remedier som ligger fremme p� bordet. Hele stilen er ligesom et
underholdningsprogram i fjernsynet og de fleste ser ogs� ud til
at more sig. Dog er der en af deltagerne der forlader lokalet midt
under quizzen uden forklaring. Det er den samme deltager som ikke
ville v�re med til massage�velsen.
Da quizzen er slut er der en lille pause hvor jeg igen t�nder for
b�ndoptageren mens teamet forbereder �velsen omkring spilleregler
- eller samv�rsregler som de nu kalder det. Igen foreg�r tingene
lynhurtigt for der er ikke lang tid til at deltagerne kommer ind
igen:
Jette: K�rer vi en halv time i gruppen?
Lene: Ja f�rst fem minutter individuelt ”hvad
er vigtigt for mig for at jeg kan l�re noget?” (Jette skriver
p� flipover). Og begrundelsen er at ”nu har vi v�ret sammen
i halvandet d�gn og vi skal v�re sammen i morgen igen plus fire
dage senere. S� I har nogle erfaringer med hinanden, men det er
vigtigt lige at f� snakket om hvad er vigtigt for den enkelte for
at kunne l�re noget, hvad skal der til?”.
Derefter kommer deltagerne tilbage og Jette pr�senterer �velsen
med samv�rsregler, hvorefter deltagerne g�r ud i de respektive grupper
i en halv time. Imens bliver jeg sammen med teamet som forklarer
hvordan og hvorfor denne �velse kom p� plads. P� den m�de f�r jeg
teamets egne forklaringer og refleksioner over egen handling. Lene
forklarer at samv�rsreglerne kom til at ligge d�r fordi der for
det f�rste var tid til det og for det andet fordi det p� grund af
situationen var hensigtsm�ssigt at tage det op. Jettes observationer
af de svage deltagere gjorde det med andre ord n�dvendigt at g�re
noget ved det inden dagen var omme, s� de ikke skulle g� og blive
endnu mere utrygge end de er i forvejen. S� udover at det er godt
for alle deltagerne og kurset som helhed at der bliver diskuteret
samv�rsregler, s� har �velsen helt klart ogs� til form�l at f� de
stille deltagere mere med p� banen. Men stadigv�k er det helt op
til grupperne og den enkelte deltager at f� sagt de ting som er
vigtige for at man kan l�re noget. Den proces mener Lene ikke teamet
kan g�re ret meget mere ved men n�r det er sagt s� har hun ogs�
tiltro til at de nok skal klare det:
Lene: Nej men eller ogs� s� tror jeg m�ske at de godt
kan finde ud af at sige til hinanden ”jamen det er vigtigt
for mig...” hvad det nu end er. Og n�r de andre h�rer nogen
sige ”jamen det er vigtigt for mig at der er tryghed i gruppen
og plads til at dumme sig”, s� er de jo ogs� s� tilpas b�de
intelligente og f�lsomme til at de godt er klar over at det skal
vi lige t�nke p�. S� det tror jeg p� at det kan l�se situationen.
S�ledes giver teamet udtryk for at de tror p� at interaktion med
�velse kan l�se et problem og f� inddraget svage personer. Men det
kr�ver stadig aktiv handling fra alle deltagerne men det viser teamet
ogs� af ovenst�ende citat at de har tillid til.
Alt i alt synes jeg det var berigende at optage teamets dialog
i pauserne p� b�nd, selvom det ogs� kr�vede overskud fra min side
hvis jeg ogs� skulle kunne stille sp�rgsm�l til det der skete. Det
var is�r interessant at f� et klarere billede af b�de teamets evne
til refleksion i handling og refleksion over handling ved henholdsvis
situationen omkring �ndring og videreudvikling af beslutning, og
situationen omkring teamets itales�ttelse af egen handling over
for mig. Det viser for mig at de er meget bevidste om hvad de g�r
og at de er i stand til at handle mere eller mindre instinktivt
i situationen hvor tingene g�r st�rkt. Endelig synes jeg at det
de kom frem til var en god l�sning som gav deltagerne mulighed for
selv at styre hvor meget de vil komme p� banen med det de har behov
for. P� den m�de kan man sige at teamet i f�llesskab udviklede en
metode til tilpas forstyrrelse af deltagerne.
Efter at deltagerne har v�ret ude i grupperne bliver de forskellige
samv�rsregler pr�senteret i plenum. En deltager sp�rger til deltageren
der forlod quizzen og som stadig ikke er kommet tilbage. Teamet
forklarer at deltageren var n�dt til at ringe hjem. Teamet opfordrer
dog til at dem der har hotelv�relse i n�rheden af hende kigger til
hende.
Det er et hit at v�re mere aktiv i pauser med
diktafon og ved at sp�rge til teamets handlinger. Teamets f�rste
rationaler om stille personer er til dels blevet manet i jorden
eftersom nogle af dem er livet op. Jeg kan m�rke at jeg er irriteret
p� en deltager og hendes evindelige snak om DLO. Hun relaterer
j�vnligt til et andet kursus hun har v�ret p� med sin egen arbejdsplads,
men hun g�r det p� en m�de som virker anstrengende og selvh�vdende.
Jeg skal passe p� at det ikke tager for meget af min opm�rksomhed.
Jeg overvejer hvad jeg gerne vil sp�rge ind
til p� teamm�det, som i dag ligger efter middagen hvilket er godt
da der s� ikke er tidspres som i g�r aftes. Det st�r ikke helt
klart for mig j�vnf�r den tidligere omtalte mangel p� overblik,
men jeg forestiller mig noget i retning af at jeg vil sp�rge ind
til nogle af observationerne fra dagen og bruge tid p� at snakke
om deres eget l�ringsbegreb. Derudover vil jeg selvf�lgelig lytte
til hvad de snakker om og registrere hvad de bruger m�detiden
til. M�ske g�r det i virkeligheden ikke noget at jeg ikke har
en fuldst�ndig klar plan over hvad jeg vil sp�rge om. Det er m�ske
ligefrem en styrke at jeg indtager en mere lyttende rolle og lader
mig styre af den konkrete situation.
Toppen af siden
|