3.          MELLEMPERIODE

Hvad har jeg netop oplevet?

Hjemvendt fra kurset prøver jeg at samle tankerne omkring hvad jeg har oplevet på de tre dage. Jeg har selvfølgelig observeret en masse spændende ting og også lært nye ting omkring kursets indhold men også om hvordan et kursusforløb kan tage sig ud i praksis. I den forbindelse har det været interessant at stå mere eller mindre på sidelinjen og iagttage hvordan Lene og Jette har grebet tingene an. Det kan godt være de ikke har gjort de samme iagttagelser af undervisningen og deltagerne som jeg har, men vi har i det mindste været tilstede i det samme rum på samme tid. Derfor har det været interessant at se hvilke iagttagelser teamet har gjort sig og behandlet kollektivt på teammøderne, og hvilke iagttagelser de ikke har behandlet. Hvis jeg skal beskrive hvilket billede jeg har lige nu af teamet og deres arbejde med teamteaching vil jeg fremdrage fire aspekter: den pædagogiske tilrettelæggelse, teamets forståelse af begrebet forstyrrelse, forskellene mellem Lene og Jette, og fokus på svage deltagere. Disse fire aspekter vil jeg kort ridse op i det følgende.

Mit overordnede indtryk af teamets pædagogiske tilrettelæggelse er rimelig positivt når jeg sætter det i forhold til deltagernes umiddelbare reaktioner og udmeldinger. Det virker som om deltagerne får noget ud af det men om de konkret kan bruge det når de kommer hjem på deres arbejdsplads og befinder sig i deres vante tillidsmandsrolle, kan jeg af gode grunde ikke vide. Men teamets pædagogiske intentioner og metoder virker som sagt meget fornuftige, også når man tager i betragtning at det er et kort forløb hvor det kan være svært at skabe de store udviklinger. Især er jeg begejstret for teamets vægt på praksisøvelser som ikke alene giver deltagerne lejlighed til at afprøve teorien i praksis men også inddrager deltagernes erfaringer fra deres respektive arbejdspladser. Dette ser jeg som en stor styrke og et vigtigt element i bestræbelsen på at skabe sammenhæng mellem kursus og arbejde. Også teamets evne til at supplere teorien med praksiseksempler fra deltagernes fag samt evne til i det hele taget at indfange stemninger og energi i rummet, hører til de absolut positive oplevelser. Endelig virker brugen af dagbøger effektiv og som et meget personligt redskab for den enkelte deltager. Samtidig giver teamet tid og rum til at denne dagbogsskrivning kan finde sted, og der bliver også løbende stillet spørgsmål til individuel refleksion.

Teamets pædagogik er bundet op omkring de tre begreber tid, kærlighed og forstyrrelse, hvilket jeg i det store og hele synes fungerer godt over for deltagerne. Hvis jeg derimod vender læringsbegreberne mod teamet selv, så oplever jeg ikke at de efterlever det i samme grad som med deltagerne. Ikke at teamet på noget tidspunkt har sagt at de har intentionen om at måle sig selv ud fra disse begreber (det er mig der bringer forstyrrelsen på banen på det andet teammøde, side 36), men det undrer mig nu alligevel at de ikke på samme måde interesserer sig for deres egen læring på kurset. Det kan selvfølgelig skyldes at jeg ikke har udtrykt mig klart nok, og at teamet derfor ikke har koblet diskussionen af begrebet forstyrrelse med diskussionen af deres egen læring på kurset. I hvert fald er deres forståelse af forstyrrelsesbegrebet noget anderledes defineret end når de omtaler den over for deltagerne. På den ene side bliver forstyrrelsen opfattet negativt som modstand og trussel fra deltagerne og teamet undgår dette for ikke at blive irriteret eller tabe ansigt. På den anden side bliver forstyrrelsen opfattet positivt som feedback og kollegial supervision men dette skal helst foregå bag lukkede døre for at bevare autoriteten over for deltagerne.

I løbet af de tre dage jeg har været sammen med teamet har jeg fået et godt indtryk af hvordan de arbejder sammen og hvordan de adskiller sig fra hinanden. Overordnet set synes jeg de har et glimrende samarbejde hvor de i de fleste tilfælde formår at udnytte hinandens ressourcer på en konstruktiv måde. De har hver især gode faglige og menneskelige kvaliteter som de ofte får bragt med ind i det gensidige samarbejde. Dog har jeg nogle gange observeret en form for magtspil Lene og Jette imellem hvor deres forskellige styrker ikke får lov til at udfolde sig i samme grad. Hvis jeg kort skal beskrive forskellen mellem Lene og Jette består den i at Lene er den lidt tilbagelænede, eftertænksomme og fagligt dygtige teoretiker, mens Jette er den mere fremstormende, intuitive og kreative praktiker. De er begge gode til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis og til at supplere deres egne erfaringer i formidlingen til deltagerne. Og så bruger de begge to humoren i samværet med hinanden og deltagerne. Magtspillet kommer til udtryk ved at Lene nogen gange kommer til at positionere sig i en mereværdspol ved at fremstå som ledertypen der skal have det sidste ord og ikke altid overlader ansvaret til Jette. Samtidig er Jette med til at fastholde denne position ved at hun går over i en mindreværdspol idet hun i hvert fald verbalt godtager Lenes ord og kører med på hendes meninger. Trods dette magtspil hersker der imidlertid en umiddelbar tryghed i teamet hvor der som tidligere nævnt er plads til at den enkelte kan udfolde sine evner i et konstruktivt samspil med den anden.

Det sidste aspekt omkring teamets fokus på svage deltagere er jeg blevet opmærksom på fylder meget i teamets bevidsthed og på teammødernes indhold. Man er en ’svag’ deltager når man gør sig bemærket ved ikke at sige noget, komme med modsigelser og uklare udmeldinger eller på anden måde stå uden for det normale fællesskab. Imidlertid mener jeg det er vigtigt at se på hvorfor de tilsyneladende ’svage’ deltagere udviser svaghedstegn. Og i den forbindelse tror jeg også man skal være meget varsom med at tolke alt for meget på deltagernes adfærd i al almindelighed. Det kunne jo for eksempel tænkes at grunden til at nogle af disse svage deltagerne ikke siger så meget eller på anden måde holder sig tilbage ligger i at de ikke kan komme til for de stærke deltagere. På den måde kan problemet lige såvel siges at ligge hos de stærke deltagere ved at de ikke giver de svage plads til deltagelse i fællesskabet. Teamet forklarer at det markante fokus på deltagerne i almindelighed og de svage i særdeleshed skal ses i lyset af vigtigheden af at alle deltagere får en positiv oplevelse med sig hjem. Denne oplevelse prøver teamet at skabe dels gennem undervisningen, dels gennem støtte til de deltagere som føler sig usikre. Men for teamet hersker der hele tiden en balance for hvor meget de skal gå ind og påvirke den enkelte deltager for at få vedkommende på ret kurs igen. Således gælder det om at foretage en tilpas forstyrrelse af deltagerne. Et eksempel på en vellykket forstyrrelse af deltagerne var for eksempel øvelsen med samværsregler, hvor teamet fik inddraget de svage personer.

Til slut vil jeg kort kommentere de metoder jeg indtil nu har benyttet mig af til at registrere observationer og skabe dialogsituationer. Når jeg ser tilbage på det falder det mig nemlig i øjnene at mine intentioner med at anvende fotografering ved hjælp af polaroidbilleder ikke er lykkedes helt efter hensigten. Dels var den noget forstyrrende situation da jeg tog et billede i undervisningen ekstrem pinlig, dels synes jeg ikke jeg formåede at få nok ud af de billeder jeg trods alt fik taget. Som jeg ser det nu så har det båret tydeligt præg af at jeg ikke har været godt nok forberedt på hvad jeg ville opfange, hvordan jeg ville gøre det og ikke mindst hvad jeg helt konkret ville bruge det til på teammøderne. Derfor synes jeg ikke det har haft nogen egentlig effekt i min feedback til teamet, andet end at det har været en anderledes måde at formidle en observation. Jeg ved ikke på nuværende tidspunkt om jeg helt skulle have droppet fotograferingen for det gjorde immervæk en forskel, men jeg er dog ikke helt klar over hvad denne forskel reelt har betydet.

Anderledes positivt forholder det sig imidlertid med brugen af diktafon og videobåndoptager. Jeg synes det har virket fint at jeg på den måde har fået registreret teamets møder med både lyd og film, dels fordi jeg har fået lavet en slags backup af det talte sprog (eftersom der både er mikrofon på diktafon og på videobåndoptager), dels fordi jeg har mulighed for at tolke på kropsproget i den efterfølgende analyse. Ligeledes synes jeg at min idé med også at optage teamets små dialoger i pauserne var et godt påfund jeg fandt på i selve situationen og således ikke havde planlagt hjemmefra. Det har i hvert fald givet mig mulighed for at indfange de mere spontane reaktioner af teamet på arbejde, så jeg ikke kun sidder tilbage med registreringer af de mere formelle udtalelser på teammøderne. Sidst men ikke mindst vil jeg fremhæve optagelserne af mine egne refleksioner på diktafon. Dette har været et fantastisk og ganske uvurderligt værktøj for mig under kurset. Det har været en nem måde at få tømt mit hoved for indtryk inden næste dag og samtidig en god måde at forberede mig på til næste dags observationer.

Hvad brugte jeg tiden til efter kurset?

Efter mine intense og energikrævende oplevelser på kurset har jeg haft et behov for at få det hele lidt på afstand, da jeg nærmest har følt mig blind når jeg forsøgte at sætte fokus på det. I den tid har jeg derfor haft stor gavn af at være sammen med specialeklyngen kommunikation og ikke mindst min skrivegruppe på pædagogik. Det har været en hjælp at skulle tvinge sig selv til at formidle oplevelserne til nogen som ikke har været til stede og kunne stille de gode, kritiske spørgsmål. Det har givet mig nye vinkler at se kurset og problematikkerne på og ikke mindst mod på at fortsætte.

Efter et stykke tid hvor observationer, lyd- og videooptagelser har ligget uberørt hen gav jeg mig til at se nærmere på dem. Jeg har fået renskrevet mine mange nedskrevne notater fra undervisningen og gennemset videooptagelserne fra teammøderne. I den forbindelse har jeg udarbejdet en nøje registrering af hvor på videobåndet der sker hvad og hvor jeg umiddelbart synes der er noget interessant at analysere på. Jeg har således valgt ikke at foretage en total og fuldstændig ordret transskribering af teammøderne men blot et oversigtsgivende referat hvor jeg efterfølgende hurtigt kan finde relevante sekvenser frem til nøjere eftersyn. Dette har for mig været et fornuftigt valg da en transskribering ville have taget alt for lang tid og med risikoen for at meget af det senere ikke ville blive brugt. Som det allerede er kommet til udtryk i rapporten valgte jeg senere at transskribere udvalgte sekvenser men det var først efter bearbejdningen af mit andet møde med teamet, hvor jeg havde et klarere billede af hvad jeg specifikt ville trække frem og analysere på.

I det store og hele kan man sige at jeg har brugt tiden efter kurset til at bearbejde indtryk og holdninger til hvad jeg synes om kurset, teamets dispositioner og handlinger. På den måde har det været et spørgsmål om at finde mit eget ståsted og ikke mindst forsøge at reducere kompleksiteten som kursusoplevelsen i høj grad kan siges at være et udtryk for. Man kan sige at målet med denne mellemperiode har været dels at skabe overblik til at analysere, dels at skabe et udgangspunkt for min næste konfrontation med teamet. Denne konfrontation har jeg som tidligere nævnt foreslået teamet kunne fungere ved at jeg deltog på anden del af kurset. Dette er imidlertid ikke blevet tilfældet hvilket for mig at se i hvert fald skyldes to ting. For det første har Lene og Jette givet udtryk for at de ikke havde det overskud det ville kræve at have mig med qua den øgede vægt på deltagerindflydelse. For det andet har jeg selv følt at jeg ikke havde det fornødne overblik over empirien til at bruge mine iagttagelser konstruktivt på kursets anden del. Jeg oplevede hele feltet jeg var blevet en del af som utrolig kompleks og havde således et behov for at reducere kompleksiteten for overhovedet at kunne navigere i dette kaos. Retrospektivt set var denne kompleksitetsfølelse reel nok men jeg tror at jeg i højere grad skulle have påvirket teamet og ikke mindst mig selv til at deltage på anden del alligevel. Selvom jeg havde en følelse af manglende overblik tror jeg det ville have været gavnligt at være med. Måske skyldtes det min ikke helt bevidste stræben efter at kontrollere mit eget forløb for at undgå selv at blive forstyrret i samværet med teamet. En interessant tanke set i lyset af min egen kritik af teamets forhold til forstyrrelsesbegrebet og dens iboende mulighed for udvikling. Det spændende foregår måske netop dér hvor man ikke har det fulde overblik!

Planlægning af feedbackmøde

I stedet for at deltage på andel del af kurset har teamet og jeg besluttet at vi skal mødes et par timer når de har afsluttet hele kursusforløbet. På dette møde skal jeg så fortælle Lene og Jette om mine observationer fra første del af kurset, få deres feedback og i fællesskab med dem diskutere relevante temaer i relation til teamteaching. På den måde er min intention dels at forstyrre teamet med mine iagttagelser, dels at forstyrre mit billede af teamet for på den måde at skabe ny indsigt og viden. På et tidspunkt havde jeg desuden en ambition om at benytte mig af en kreativ metode til at skabe en dialog mellem teamet og mig. Jeg havde fået en idé om at lave en tegning over mulige konflikter og modsætninger i kursusfeltet, og få Lene og Jette til at lave hver deres tilsvarende tegning. Med udgangspunkt i disse tre tegninger ville jeg forsøge at skabe en konstruktiv dialog som dernæst skulle udvikle sig henover resten af mødet. Jeg har imidlertid valgt ikke at lave nævnte kreative indslag med tegninger da jeg ikke føler jeg har modet og overblikket til det. Jeg tror ganske enkelt at det vil forstyrre mig selv for meget til at jeg samtidig kan deltage i dialogen.

Jeg har en forventning om at mødet skal give mig en fornemmelse af om mit billede af teamet har noget på sig ved at høre og se teamets reaktioner på det. I den forbindelse vil jeg komme ind på nogle af de modsætninger jeg har observeret. Derudover vil jeg gerne have en mere overordnet diskussion med teamet om specialets tema ”læring i team”. Mødet foregår hos teamet i Organisationen, er sat til to timer og vil ligesom på kurset blive optaget på både diktafon og video.

Jeg har tilrettelagt feedbackmødet ved at jeg har defineret nogle forskellige temaer som teamet og jeg i fællesskab skal snakke ud fra. Disse temaer handler dels om underviserarbejdet på det konkrete kursus, dels generelt om læring i team. Ind imellem vil jeg komme med nogle af mine observationer fra kurset som det er meningen at teamet skal kommentere, ligesom det ofte danner rammen for et tema. Jeg vil indlede med at få teamet til at fortælle om hvordan det gik på anden del af kurset for på den måde at få dem selv hurtigt på banen. Nedenfor er angivet de valgte temaer i den rækkefølge jeg har tænkt mig at komme ind på dem. Temaerne er fremkommet ud fra hvilket indtryk jeg på nuværende har af hvilke aspekter der henholdsvis fremmer og hæmmer læringen.

Interessenter

Her vil jeg komme ind på de relationer der eksisterer mellem aktørerne Lene, Jette, Fagforeningen, Organisationen og deltagerne. Jeg har på forhånd lavet fem sedler hvor hver af de fem aktører står skrevet på. Det er så tanken at Lene og Jette skal flytte rundt på aktørsedlerne samtidig med at de snakker om relationer, udfordringer og konflikter. (Dette tema kom jeg imidlertid ikke ind på alligevel da jeg i selve situationen vurderede at det ikke passede ind i den igangværende dialog).

Projektion af køn

Her vil jeg starte med at læse højt af mine iagttagelser i forbindelse med teamets overvejelser omkring feedback til svage deltager (sekvens 1 side 23). Alt efter hvordan teamet reagerer har jeg spørgsmål omkring stærke deltagere, hvordan de forholder sig til at hovedparten af deltagerne er kvinder og hvordan de foretager deltagerobservationer.

Ledelse

Her vil jeg starte med at læse et citat fra andendagens teammøde omkring planlægning af bakspejlet (sekvens 4 side 32) for at skildre min opfattelse af forskellen mellem Lene og Jette. Alt efter hvordan teamet reagerer har jeg spørgsmål omkring teamets brug af hverdagssprog og teamets syn på deres samarbejde. Endvidere kan jeg bede dem om at beskrive hinandens stærke og svage sider.

Forstyrrelse

Her vil jeg starte med at læse et citat fra tredjedagens teammøde omkring forstyrrelse (sekvens 8 side 39) for at prøve at komme teamets forståelse af begrebet lidt nærmere. Alt efter hvordan teamet reagerer har jeg spørgsmål omkring hvordan de vurderer om deltagerne skal forstyrres eller ej og i hvilket omfang. Desuden vil jeg spørge ind til begrebet deltagerindflydelse.

Erfaringsbearbejdning

Her vil jeg forsøge at komme ind på begreber som evaluering, feedback, supervision. Hvordan kommer man fra erfaringsudveksling til erfaringsbearbejdning? Hvordan kan man bruge erfaringer til at uddrage læring?

Læring i team

Her vil jeg forsøge at starte en generel snak om læring, teamets egne erfaringer og forudsætninger for at lære i et team. Jeg vil inddrage et citat fra Organisationens målbeskrivelse. Endelig vil jeg forsøge at komme ind på en snak om situationer hvor der er barrierer for læring.

Toppen af siden