5.5.              Forstyrrelse og konfliktfyldte relationer

I dette sidste analysetema vil jeg komme ind på teamets begreb om forstyrrelse som de udtrykker i en dobbelt betydning afhængig af hvem det er i fokus for forstyrrelsen. Ud over at teamets opfattelse af forstyrrelsesbegrebet fortæller hvordan de opfatter sig selv mener jeg også at man kan karakterisere de forskellige relationer underviserne indgår i som værende udtryk for forstyrrelser af den ene eller anden karakter. For mig at se ligger der både hæmmende og fremmende kræfter i begrebet om forstyrrelse, hvorfor jeg mener det er relevant at forholde sig til de forskellige forstyrrelser som en mulighed for udvikling og læring.

Ordet ”forstyrrelse” er teamets eget begreb som allerede blev præsenteret for deltagerne tidligt den første dag på kurset. Det er et af tre elementer i teamets læringsbegreb, hvor de to andre elementer er ”tid” og ”kærlighed”. Til sammen beskriver de tre elementer hvad der skal til for at skabe god læring, og derfor er det også baggrunden for hvordan teamet har valgt at gribe kurset an på. Der skal altså både være tid til at reflektere og fordøje sine indtryk, der skal være plads og tryghed til at udfolde sig i rummet uden at blive gjort til grin, og der skal være en lyst og villighed til at lade sig forstyrre og bryde egne forståelser af det faglige indhold ved at vende det på hovedet. Denne forståelse af forstyrrelse kan sidestilles begrebet overskridende læring.

Teamet opererer imidlertid også med en anden forståelse af ordet når fokus er på teamet selv og deres forstyrrelse eller mangel på samme. Dér er der ikke tale om overskridende læring men derimod de situationer hvor der er modstand og uro i de sociale relationer på kurset. Når en deltager for eksempel påvirker eller forstyrrer en af underviserne med holdninger om et fagligt emne som ligger underviseren meget på sinde, eller når en kursist udtrykker irritation, verbalt eller kropsligt, over undervisningen, teamet, andre kursister, eller når en kursist blot er helt på vildspor eller på anden måde giver indtryk af svaghed.

Disse to former for forstyrrelse illustrerer hvad der er i fokus på kurset alt efter om man ser det i forhold til teamet eller deltagerne. Teamet skal som nævnt sælge en vare af en vis kvalitet men ikke nødvendigvis selv udvikle sig og frem for alt ikke lade sig forstyrre. Denne holdning hænger formentlig sammen med magtspillet i feltet hvor underviserne hele tiden kæmper om positionerne og gør alt for ikke at vise svaghedstegn. Deltagerne derimod skal helst udvikle sig eftersom det er en del af den vare de køber. En af de måder deltagerne udvikler sig på er netop ved at blive og ved at lade sig forstyrre. Teamet giver udtryk for at dér hvor de reelt går ind og lader sig forstyrre er når de er alene sammen i pauser og om aftenen. Der mener de selv at de er gode til at snakke sammen om hvordan de har oplevet forskellige situationer, og hvad de eventuelt skal tage handling på. Teamet er opmærksomme på at der kan ske ting i undervisningen som ikke er planlagt og siger at denne form for forstyrrelse ikke er noget der volder problemer, da der er forståelse for dette i teamet. Generelt mener teamet at forstyrrelsen mest er at finde på deltagersiden.

Teamet giver udtryk for at de godt vil lade sig forstyrre af hinanden når bare det ikke foregår i selve undervisningen, men derimod i pauserne, til teammøderne eller når de er på instruktørweekends. Der får det en anden rolle hvor det er legitimt at miste overblikket og ikke at have svar på alt. Teamet giver altså indtryk af at der hersker en anden logik når man ikke står som den der skal lære andre noget, men i stedet er den der skal lære. Jeg er imidlertid i tvivl om denne lyst til selv at blive forstyrret når de er alene i teamet eller sammen med andre undervisere er reel. Tidligere har jeg fokuseret på de indbyrdes forhold i teamet og jeg har perifert været inde på det magtspil der tilsyneladende eksisterer i resten af underviserfeltet. Dette indbyrdes forhold og magtspillet i feltet giver med andre ord ikke indtryk af at være disponeret til at rumme en kollegial forstyrrelse som led i en dybere læringsproces. Tværtimod har jeg indtryk af at viljen, lysten og modet til at lade sig forstyrre måske lige frem er mindre i forholdet til kollegaerne i teamet og i feltet end det er tilfældet i forholdet til deltagerne på det konkrete kursus.

Hvorvidt man som underviser vil lade sig forstyrre eller ej er ikke kun et spørgsmål om at beslutte sig for det, men i lige så høj grad et spørgsmål om feltets sammensætning og den position man indtager i feltet. Med Bourdieus ord kan man sige at de objektive strukturer er indlejret i underviserens habitus og at enhver handling derfor foregår i overensstemmelse med feltets magtstruktur. En ændring af magtforholdene er vanskelig at gennemføre for den enkelte underviser da magtstrukturen konstant reproduceres og holdes i live af dem der har position i feltet. For at skabe en udvikling hen imod større vidensdeling og læring i team er det med andre ord nødvendigt at ændre de objektive strukturer. En beskrivelse af sådanne udviklingstiltag ligger ikke inden for rammerne af dette speciale, men jeg vil i perspektiveringen komme med nogle bud på hvordan man som konsulent kan skabe udvikling i underviserteam.

Toppen af siden