Specialets problemformulering lyder:
Med udgangspunkt i et konkret eksempel p� teamteaching
analyseres hvilke forhold der fremmer og h�mmer undervisernes l�ring
i team.
Jeg vil i det f�lgende g�re rede for hvilke aspekter ved det konkrete
teams praksis jeg vil betegne som henholdsvis fremmende og h�mmende
for l�ringen. Aspekterne er resultatet af det analysearbejde jeg
har foretaget p� min indsamlede empiri; et analysearbejde der str�kker
sig fra de f�rste umiddelbare observationer under kurset til de
teorin�re betragtninger i den afsluttende analysedel. Jeg vil bevare
aspekterne i den tematiske sammenh�ng de er analyseret ud fra da
jeg mener det samtidig giver et billede af den sammensatte og komplekse
virkelighed teamet er en del af.
Det der er med til at skabe l�ring i teamet er for mig at se n�r
underviserne reflekterer over deres egen praksis og ikke blot overvejer
hvordan denne praksis gavner deltagernes l�ring men ogs� deres egen.
I henhold til mine observationer og tolkninger synes jeg imidlertid
ikke at teamet i tilstr�kkelig grad giver udtryk for et s�dant fokus
p� egen l�ring. Derimod har de et stort og velbegrundet dobbeltfokus
p� deltagerne forst�et som et fokus b�de p� deltagernes adf�rd og
p� samspillet mellem kursus og deltagernes respektive arbejde. Det
er dette dobbeltsyn jeg har analyseret under temaet ”fagligt
indhold i teamet”.
Undervisernes fokus p� deltagernes adf�rd har jeg vist kommer til
udtryk som en dobbeltkultur best�ende af b�de omsorg og kamp. Omsorgskulturen
er i sin natur repr�sentant for en kvindelig logik mens kampkulturen
repr�senterer en mandlig. For underviserne handler omsorgen om at
s�rge for at alle deltagerne kommer ’hele’ hjem fra
kurset samt skabe lige muligheder for l�ring. Kampkulturen kommer
derimod til udtryk ved at underviserne g�r meget for at bibeholde
distancen og autoriteten over for deltagerne af frygt for positionen
i feltet. Denne distingveren er prim�rt i forhold til de st�rke
deltagere som s� heller ikke f�r den forn�dne omsorg eller tilstr�kkelig
med udfordringer for l�ringen. Mods�tningen mellem den kvindelige
omsorg og det mandlige magtspil er et forhold som de to kvindelige
undervisere er n�dt til at forholde sig til for at positionere sig
i underviserfeltet. De er med andre ord n�dt til at retf�rdigg�re
sig dels som kvinder i forhold til omsorgskultur og kampkultur,
dels som underviser i forhold til magtspillet mellem teamet og deltagerne.
I forhold til undervisernes l�ring vil jeg sige at retf�rdigg�relseskampen
om at definere sig selv som kvindelig underviser i en (underviser)verden
domineret af m�nd b�de er fremmende og h�mmende. Den er fremmende
for l�ringen i den forstand at den tvinger underviserne til at reflektere
over egen praksis. Derudover giver deltageromsorgen en nuanceret
forst�else af deltagernes forskelligheder og l�ringspotentialer,
der anvendt fornuftigt kan v�re med til at h�jne effektiviteten
af kurset. Det giver med andre ord et godt udgangspunkt for at skabe
individuelle samspilsprocesser. Derimod mener jeg at retf�rdigg�relseskampen
og fokuset p� de svage deltagere dels fjerner fokuset fra de st�rkere
deltagere, dels kan f�re til at deltagerne ikke f�r tilstr�kkelig
udfordring. Deltagerne bliver hjulpet men kun s� langt at teamet
er sikre p� at de tager hele hjem. Endelig mener jeg at kampen om
retf�rdigg�relse h�mmer undervisernes l�ring i den forstand at det
opfattes som vigtigere at bevare et succesfyldt ydre end at lade
sig forstyrre og l�re. For Lene og Jette kunne det v�re en udfordring
at bevidstg�re og itales�tte rollen som omsorgsydere b�de i forhold
til svage og st�rke deltagere og i forhold til hvilken omsorg og
hvor meget omsorg der er hensigtsm�ssig i relation til l�ring og
forstyrrelse af deltagerne.
I forbindelse med teamets arbejde med at skabe samspil mellem kursus
og arbejde mener jeg i sig selv der er meget l�ring forbundet med
at fors�ge at skabe disse processer. Det n�dvendigg�r at underviserne
er i stand til at koble teori fra kurset med deltagernes forskellige
praksisser hvilket p� dette kursus blandt andet blev gjort gennem
konkrete forhandlings�velser ud fra deltagernes egen hverdag. Samtidig
giver det teamet mulighed for at udnytte deres observationer i forbindelse
med ydelsen af omsorg. Denne viden er yderst v�rdifuld n�r der skal
s�ttes ind med individuelle samspilsprocesser, eftersom teamets
indlevelse i de enkelte deltagere og kendskabet til den konkrete
arbejdssituation er en vigtig del i en vellykket samspilsproces.
En vigtig l�ring er derfor ogs� at man som team er i stand til at
bygge bro mellem kursus og arbejde ved at v�re bevidst om at l�ring
ikke kun finder sted det ene sted.
Jeg fandt imidlertid at Lene og Jette manglede et mere nuanceret
fokus p� den enkeltes deltagerbane og at de heller ikke i tilstr�kkelig
grad gav den enkelte mulighed for selv at overveje sin egen vej
gennem de forskellige praksisf�llesskaber. Jeg savnede et noget
mere differentieret deltagerfokus i forbindelse med iv�rks�ttelsen
af samspillet. Et �get fokus p� deltagerbaner kunne samtidig medf�re
st�rre indsigt i hvilke deltagerressourcer der er tilstede p� kurset
og dermed ogs� en mulighed for at kollektivisere den samlede viden.
Ligesom det var tilf�ldet med omsorgsarbejdet, s� virker det ikke
som om at teamet har tilstr�kkelig mod og vilje til at kaste sig
fuldst�ndig ud i at arbejde med deltagerindflydelse p� kurset. Teamet
frygter for deres position i feltet p� grund af de ressourcest�rke
deltagere og for at de skal miste overblikket som undervisere. For
Lene og Jette kunne det v�re en udfordring at pr�ve ikke at se sig
selv som dem der hele tiden skal have det fulde overblik og vide
mest, men i stedet tr�de ned fra katederet og ud blandt deltagerne.
Teamets diskussioner og overvejelser i forbindelse med ovenn�vnte
kr�vende dobbeltsyn pr�ger i den grad det indbyrdes forhold og evnen
til at samarbejde. Teamet itales�tter imidlertid et andet billede
af dette indbyrdes forhold end det billede de har givet udtryk for
i praksis. Teamet tr�kker det synlige og formelle samarbejde frem,
men overser efter min opfattelse det usynlige og uformelle. Det
formelle f�r endda efter min mening karakter af noget uproblematisk
og konfliktl�st. Som jeg ser det kan det indbyrdes forhold imidlertid
i h�jere grad karakteriseres som konflikt end som harmoni. Det indbyrdes
forhold er for mig at se et magtforhold omkring defineringen af
virkeligheden og udviklingen af det faglige. N�r teamet ser p� sig
selv er det i den positive forst�else af magt som magtbrug, men
de har efter min mening ikke blik for den negative forst�else af
magt som magtmisbrug. Jeg har oplevet flere tilf�lde hvor Lene og
Jette hver is�r er blevet forhindret i at udfolde deres styrke p�
grund af den andens adf�rd og psykiske univers. Dette har blandt
andet f�rt til ukonstruktive kompromiser og uklare beslutninger.
Magtforholdet kommer ogs� til udtryk som en konkurrence om hvem
der er mest omsorgsfuld, hvilket man kan v�lge at se som at de skal
retf�rdigg�re sig selv over for hinanden. Det kan godt v�re at teamet
har givet udtryk for et harmonisk forhold, men deres kropssprog
har sagt noget andet.
Jeg finder det h�mmende for l�ringen at teamet ikke er i stand
til i tilstr�kkelig grad at samarbejde i overensstemmelse med hver
deres psykiske kompas som for Lenes vedkommende er domineret af
t�nken i mods�tning til Jette som har intuition som sin hovedfunktion.
Jeg oplever det som at Lene ufrivilligt kommer til at dominere deres
indbyrdes forhold, men ingen af dem f�r rigtig noget ud af det eftersom
Lene p� den ene side ikke f�r mulighed for at udfolde sine analytiske
evner, og at Jette p� den anden side ikke f�r bragt sine kreative
ideer p� banen. Endelig virker det som om at teamet hverken har
modet, lysten eller tiden til at konfrontere konflikterne hvilket
jeg tolker som at de hver is�r ville opleve det som en alt for stor
forstyrrelse af forholdet. Dog skal det n�vnes at jeg har et klart
billede af at teamet er glade for at arbejde sammen og m�ske ogs�
har et v�sentlig bedre samarbejde end de har i andre sammenh�nge.
Denne tryghed og arbejdsgl�de er fremmende for l�ringen.
For Lene og Jette kunne det v�re en udfordring at pr�ve at h�ndtere
den iboende konflikt i stedet for at holde fast i de defensive rutiner
som i flere tilf�lde pr�ger teamets adf�rd. Hvis de kan h�ndtere
konflikterne uden at forsvare sig selv eller skabe yderligere kaos
er der god mulighed for at skabe ny viden og l�ring. En sidste ting
som teamet selv er inde p� kan fremme l�ringen er anvendelsen af
supervision. Men for at denne supervision virkelig skal virke konstruktivt
skal den foreg� i en form der ikke kun begr�nser sig til ren og
sk�r information, men ogs� konfliktbearbejdelse og teamadf�rd.
Undervisernes deltagelse i feltet med de andre team i Organisationen
har ligeledes stor betydning for l�ringen, men desv�rre lider denne
deltagelse ofte under samme konfliktfyldte magtforhold som dem der
er n�vnt ovenfor. Det skal bem�rkes at jeg ikke har haft lejlighed
til at unders�ge dette underviserfelt n�rmere, men udelukkende bygger
mine antagelser p� udtalelser fra Lene og Jette. Der ligger en masse
v�rdifuld viden i de enkelte team og hos den enkelte underviser,
men denne viden bliver ikke altid praksisf�llesskabet til del. Som
i teamet foreg�r der magtkampe om at positionere sig i feltet og
sikre egen status med den konsekvens at viden om underpraksis ikke
bliver delt. Jeg f�r derfor et indtryk af at personlig status rangerer
h�jere end kollektiv udvikling hvilket m� siges at v�re h�mmende
for l�ringen. En anden forklaring p� den manglende vidensdeling
er at der ikke eksisterer fast definerede kriterier til at h�ndtere
konflikter fordi underviserfeltet fungerer som et moderne adhocrati
der blandt andet karakteriseres ved en meget flydende struktur.
De individuelle erfaringer kunne v�re udgangspunkt for l�ring hvis
de blev udvekslet og bearbejdet i f�llesskab. Viljen og evnen til
at skabe vidensdeling p� tv�rs af team er derfor en fremmende faktor
for underviserens l�ring i team. For Lene og Jette kunne det v�re
en udfordring at oparbejde en evne til at udholde og leve i adhocratiet.
Ved at betragte feltet som et praksisf�llesskab med fokus p� udveksling,
bearbejdning og udvikling af viden kunne der m�ske skabes mulighed
for l�ring hos den enkelte underviser.
Toppen af siden
|