8.2.              Metode til indsamling af empirisk datamateriale

Observation

I forhold til de fænomener jeg har observeret på kurset kunne det være interessant at sætte fokus på den information jeg har valgt at sortere fra i min proces. Hvad har jeg valgt ikke at observere videre på og hvad har jeg undgået at analysere på? Det er et spørgsmål om at jeg gennem hele processen har måtte træffe nogle valg i forhold til hvad vej min deltagelse i praksis skulle følge. Dette valg er samtidig udtryk for en kompleksitetsreduktion som en nødvendig for overblikket og min evne til at træffe metodiske valg og dermed også stor betydning for det billede jeg skaber af kurset.

Jeg kan ikke observere eller analysere alt og derfor kommer jeg uvægerligt til at vælge at fokusere på noget på bekostning af nogle andre interessante fænomener. Jeg tror det er vigtigt at huske på at i enhver beskrivelse bliver mange andre mulige beskrivelser udeladt, eftersom mange mulige distinktioner ikke er blevet foretaget. Man kan imidlertid sige at ved at jeg har optaget teammøderne og feedbackmødet på video har jeg haft mulighed for at gå tilbage til situationen og vælge en vinkel. Det giver mig mulighed for analytisk at stille nogle andre spørgsmål til empirien, men jeg har stadig ikke mulighed for at ændre på den konkrete situation. Situationen er fortid i samme sekund som den har vist sig og nye spørgsmål vil ikke resultere i nye svar.

Teammødedeltagelse og interview

Interviewene var et af de vigtigste redskaber i kontakten med min empiri da det primært er dem som har dannet grundlaget for analysen. Trods gode intentioner om åbenhed i forhold til nye vinkler og perspektiver har jeg dog efterfølgende måtte erkende at jeg til tider har overset vigtige informationer og interessante kommentarer fra informanterne, og i stedet ladet fokus glide over på noget andet jeg fandt interessant. På denne måde har interviewguiden til tider været en klods om benet.

Jeg har været opmærksom på at en af de største kritikpunkter ved det kvalitative interview er interviewerens magt til at forme interviewet og dermed interviewresultaterne i en ønsket retning ved at stille informanterne ledende spørgsmål. Kritikken er berettiget for så vidt at der foreligger en risiko for at interviewresultaterne påvirkes i for stor udstrækning af spørgsmål formuleret af intervieweren. Jeg har forsøgt at være opmærksom på ikke at falde i denne fælde, men har samtidigt måtte erkende at det har været vanskeligt helt at undgå at stille informanterne ledende spørgsmål. Løsningen på problemet har så været også at analysere mine spørgsmål og deres mulige påvirkning af det afgivne svar.

Ulempen ved såkaldt semi-strukturerede interview er at de ikke ændrer praksis, men bevæger sig på en pæn overflade. Det semistrukturerede interview er for fastlagt til at kunne rumme og indfange kompleksiteten. Det modsatte er tilfældet i forbindelse med dialog som er en skabende proces, hvor man så at sige slækker på egokontrollen. I forlængelse af dette kan man overveje hvordan de spørgsmål jeg stiller under teammøderne stiller sig i forhold til det faktum at teamet har været på hele dagen og formentlig er trætte og udkørte.

Toppen af siden