Forskellen på et projekt og et speciale 2

Studieordningen beskriver meget godt, hvad et speciale er: Det er en slags afhandling på normalt 75-100 normalsider pr. studerende, som en - evt. flere - studerende skriver for "fordybe sig indenfor et særligt område af faget 'pædagogik med særlig henblik på voksenuddannelse' og videreudvikle sine færdigheder i at arbejde med relevante teorier og metoder", hvis man vil afslutte faget med et speciale. Vil man det, skal man først have skrevet et par "afhandlinger" i forvejen, som så hedder projektrapporter.

Reelt set er det efter min mening stort set umuligt at beskrive, hvad et speciale er. Et speciale kan efter min erfaring være mange forskellige typer "afhandlinger".

Personligt lægger jeg meget vægt på den formelle formulering "videreudvikler sine færdigheder". Det er uhyre vigtigt, at man som studerende får port sig klart, hvad det er, man kan, og hvad det er, man gerne vil bruge det sidste års tid eller 2 på, og at man får videreudviklet de færdigheder, man har lyst til at videreudvikle. Hvad vil man gerne blive bedre til eller forsøge at udrette:

• Læse en fagtradition op? "Frankfurterskolens aktualitet i dag?"
• Deltage i et pædagogisk udviklingsarbejde? "Udvikling af en workshop i nettet - forholdet mellem Internet, læring og didaktik". (Specialet handler om udvikling og tilrettelæggelse af undervisningsforløb med integration af Internettet for seminariestuderende).
• Undersøge et særligt interessant felt? "Fremmedsprogspædagogik for fremmedsprogede minoriteter i folkeskolen." (Specialet handler om undervisningen i engelsk for elever, der har engelsk som 2. fremmedsprog, dvs. dansk som første fremmedsprog).
• Tage et sted hen, hvor der foregår noget spændende, f.eks. til et studiemiljø i udlandet for at udfordre eller udvikle den teori/metodetradition, man er begyndt at opfatte sig som en del af. "Komparativ analyse af fremmedsprogsundervisningen (tysk) i Danmark og Irland."
• ...

Jeg lægger også meget vægt på den formelle formulering "arbejde med relevante teorier og metoder". Man må kunne kræve, at man kan udskille relevante teorier og placere dem i en teoritradition. Man må også kunne kræve, at der er en sammenhæng mellem metode, teori, emne og problemformulering. Man må også kunne kræve, at når man siger, man bruger den og den metode, f.eks. kvalitative interview i den og den sammenhæng af de og de grunde, så går man ikke ud og gør noget helt andet. fordi man ikke lige havde tænkt på, at det, der står i metodebøgerne faktisk betyder noget for, hvordan man går til værks, hvordan man stiller spørgsmål, osv., osv. Dermed har jeg ikke sagt, at man skal bruge nogle bestemte teorier, benytte nogle bestemte metoder, e.l. (Jeg har naturligvis nogle meninger om, hvilke begreber der bedst begriber komplekse virkeligheder, men jeg forsøger ikke at vare fordomsfuld).

Det var vist noget af det vigtigste.

Dog en ting til: Jeg har endnu ikke haft nogen enkeltstuderende, som det er lykkedes at skrive speciale på under 1 år. Derimod har jeg haft en del 2- og 3- personers specialegrupper, som har port sig færdige i løbet af rimelig tid. Én- personers "specialegrupper" synes at undervurdere, hvor meget arbejde, der ligger i at undersøge ting alene (empiriindsamling og empiribearbejdning), sætte sig ind i en mere samlet tradition og diskutere bestemte synspunkter hos et antal forfattere inden for denne tradition), m.m. - samt skrive en afhandling. Man skulle tro, at det ikke var meget anderledes end at skrive et projekt, men det er det tilsyneladende af en række forskellige grunde, f.eks. ambitioner, overbevisning om at nu var man i stand til at arbejde stringent ud fra en problemformulering, pludselig lyst til at få et barn midt i det hele (gælder de 3 sidste specialestuderende, jeg har haft), osv. Konklusion: Hvis man gerne vil skrive et speciale alene på normeret tid, så synes erfaringen fra pædagogik at vise, at en hellig ild, askese og cølibat er gode råd at have med i tasken. Alternativet er som bekendt at slå sig sammen med en eller flere andre! (Det giver f.eks. den fordel, at man på skift eller samtidigt kan aftale nogle intensivperioder i specialearbejdet. Det vil dog ligge mig meget fjernt som vejleder at anbefale en sådan kænguru-arbejdsindsats på grund af studietrinstilvækster, øget vejlederbelastning, osv. Jeg nævner det blot en passant.).

18. januar 1999