Læring i teams 
   
 FORSIDE 
 NYHEDER 
->ARKIV 
 LOGBOG 
 LITTERATUR 
 LINKS 
 GÆSTEBOG 
 KOLOFON 
   
Forside -> Arkiv -> Hvad er et speciale? -> Forskellen på et projekt og et speciale 1 Søg

Forskellen på et projekt og et speciale 1

Af: Birger Steen Nielsen

I spørger hvad forskellen er på et projekt og et speciale. Det lader sig næppe definere. Et speciale er (også) et projekt - mens det omvendte ikke er tilfældet. Man kan heller ikke sige at der ligger en afgørende forskel i forhold til mulige temaer. Forskellen ligger i behandlingen af temaet og stoffet. Grundlæggende er der ikke tale om at nye kvalitetskrav kommer på banen, men nok om en skærpelse af kravene - hvilket godt kan indebære et kvalitativt spring. Hvad er det så for krav? Jeg vil nævne følgende:

Et speciale kan være (overvejende) teoretisk, (overvejende) empirisk eller integrere de to dimensioner. Under alle omstændigheder stilles der krav til en metarefleksion over hvad det er man gør, og hvorfor man netop gør dette. Det er ikke blot et spørgsmål om at "præcisere sin metode", men også om metodologiske refleksioner. De kan være mere eller mindre omfattende og eksplicitte, eller de kan i højere grad træde indirekte frem gennem den måde stoffet fremstilles på, og den måde man bruger teori osv. - men under alle omstændigheder er dette punkt noget der som regel markant adskiller et speciale fra (de fleste) tidligere projekter.

I mange projekter er der vel en tendens til at forholdet mellem teori og empiri er - skal vi sige: lidt udvendigt. I specialet er det vigtigt, ikke blot at teorien er velbegrundet, men først og fremmest at den ene eller anden teori ikke trækkes ind og bruges til at ordne stoffet/empirien ud fra en helt anden logik end den man kan læse ud af empirien. Selvfølgelig stiller forskellige teorier forskellige spørgsmål til empirien og lokker dermed også forskellige svar frem, men man kan ikke gøre hvad som helst med empiri, det er dens egne svar der skal træde frem - den skal ikke blive et ekko af teorien.

Et projekt kan sagtens være originalt, men der ligger vel en forventning - både hos vejleder og specialeskriver - om at specialet ikke primært er reproducerende, men i højere grad udarbejder selvstændige tematiseringer, hvad enten det nu er i form af kritik af eksisterende, dominerende tankefigurer og "sandheder", eller det er i form af nye beser, evt. blot nye spørgsmål - det er ikke altid så sikkert at man når frem til de svar man forestiller sig ved starten af specialeskrivningen.

Som projekt skal specialet ikke dokumentere overblik over alle mulige sider af faget. Det skal være eksemplarisk. Men inden for det felt hvor man arbejder, skal man være ajour med væsentlige dele af diskussionen.

I brugen af teori er det vigtigt at man er i stand til at analysere den/de teorier man trekker ind (altså: hvad er deres argumentationsstruktur, hvorfor stiller de spørgsmålene som de gør osv.). Det er for så vidt en variant af "det ikke reproducerende". Der ligger heri ikke at man skal "udvikle ny teori", men man skal meget gerne ud over: "han siger, men hun her siger, og så er der jo en helt tredje der mener, selv synes jeg.."

Hvis man selv producerer empiri (men empiri behøver jo ikke være selvproduceret; et indsamlet tekstkorpus kan f.eks. også være empiri) er det altafgørende at man fra starten får sat fornuftige grænser for hvad man har brug for. Risikoen for at drukne i empirisk materiale og derfor ikke rigtig få det gennemarbejdet er til stede. Men det må man tale med sin vejleder om. - Hvis man selv skal "i marken", hvad enten man nu skal lave observationer, interviews, arbejde med feltdagbøger m.v., så er det vigtigt at man er velforberedt, men lige så vigtigt at man på forhånd gør sig klart at det afgørende i alle tilfælde er ens opmærksomhed i situationen. Det er nærliggende at klamre sig til de metodekrykker man har med hjemmefra, men de nedsætter altså let ens bevægelighed.

Endelig, to ting:
1) Hvis jeres arbejde med specialet går godt, så ændrer problemstillingerne sig undervejs, nye spørgsmål dukker op osv. Lad være at fortvivle over det, også selv om det måske indebærer at specialet ender mere åbent og måske tvivlende end I havde tænkt jer fra starten.
2) Formkravene til et speciale er også skærpet. Gennemskrivningen, strukturering og komponering af specialet, arbejdet med at få præsenteret empirien anskueligt og dog fyldigt m.v.: Alt det tager tid. Men det er vigtigt, for det er gennem denne skriveproces at - nogen gange de væsentlige - erkendelser overhovedet først dukker op.

God fornøjelse med jeres specialeskrivning. Det er en spændende tid - med nedture undervejs Her kan jeres vejleder selvfølgelig vare en støtte, men lige så vigtigt er det med gensidig kærlig faglig pleje og opmuntring, men det bliver vel også organiseret i tilknytning til specialeseminaret?

18. januar 1999


© 2000 Torben Heikel Vinther. Alle rettigheder forbeholdes.