Forskellen på et projekt og et speciale 1
Af: Birger Steen Nielsen
I spørger hvad forskellen er på et projekt og et speciale. Det lader sig næppe
definere. Et speciale er (også) et projekt - mens det omvendte ikke er
tilfældet. Man kan heller ikke sige at der ligger en afgørende forskel i forhold
til mulige temaer. Forskellen ligger i behandlingen af temaet og stoffet.
Grundlæggende er der ikke tale om at nye kvalitetskrav kommer på banen, men nok
om en skærpelse af kravene - hvilket godt kan indebære et kvalitativt spring.
Hvad er det så for krav? Jeg vil nævne følgende:
Et speciale kan være (overvejende) teoretisk, (overvejende) empirisk eller
integrere de to dimensioner. Under alle omstændigheder stilles der krav til en
metarefleksion over hvad det er man gør, og hvorfor man netop gør dette. Det er
ikke blot et spørgsmål om at "præcisere sin metode", men også om metodologiske
refleksioner. De kan være mere eller mindre omfattende og eksplicitte, eller de
kan i højere grad træde indirekte frem gennem den måde stoffet fremstilles på,
og den måde man bruger teori osv. - men under alle omstændigheder er dette punkt
noget der som regel markant adskiller et speciale fra (de fleste) tidligere
projekter.
I mange projekter er der vel en tendens til at forholdet mellem teori og empiri
er - skal vi sige: lidt udvendigt. I specialet er det vigtigt, ikke blot at
teorien er velbegrundet, men først og fremmest at den ene eller anden teori ikke
trækkes ind og bruges til at ordne stoffet/empirien ud fra en helt anden logik
end den man kan læse ud af empirien. Selvfølgelig stiller forskellige teorier
forskellige spørgsmål til empirien og lokker dermed også forskellige svar frem,
men man kan ikke gøre hvad som helst med empiri, det er dens egne svar der skal
træde frem - den skal ikke blive et ekko af teorien.
Et projekt kan sagtens være originalt, men der ligger vel en forventning - både
hos vejleder og specialeskriver - om at specialet ikke primært er
reproducerende, men i højere grad udarbejder selvstændige tematiseringer, hvad
enten det nu er i form af kritik af eksisterende, dominerende tankefigurer og
"sandheder", eller det er i form af nye beser, evt. blot nye spørgsmål - det er
ikke altid så sikkert at man når frem til de svar man forestiller sig ved
starten af specialeskrivningen.
Som projekt skal specialet ikke dokumentere overblik over alle mulige sider af
faget. Det skal være eksemplarisk. Men inden for det felt hvor man arbejder,
skal man være ajour med væsentlige dele af diskussionen.
I brugen af teori er det vigtigt at man er i stand til at analysere den/de
teorier man trekker ind (altså: hvad er deres argumentationsstruktur, hvorfor
stiller de spørgsmålene som de gør osv.). Det er for så vidt en variant af "det
ikke reproducerende". Der ligger heri ikke at man skal "udvikle ny teori", men
man skal meget gerne ud over: "han siger, men hun her siger, og så er der jo en
helt tredje der mener, selv synes jeg.."
Hvis man selv producerer empiri (men empiri behøver jo ikke være selvproduceret;
et indsamlet tekstkorpus kan f.eks. også være empiri) er det altafgørende at man
fra starten får sat fornuftige grænser for hvad man har brug for. Risikoen for
at drukne i empirisk materiale og derfor ikke rigtig få det gennemarbejdet er
til stede. Men det må man tale med sin vejleder om. - Hvis man selv skal "i
marken", hvad enten man nu skal lave observationer, interviews, arbejde med
feltdagbøger m.v., så er det vigtigt at man er velforberedt, men lige så vigtigt
at man på forhånd gør sig klart at det afgørende i alle tilfælde er ens
opmærksomhed i situationen. Det er nærliggende at klamre sig til de
metodekrykker man har med hjemmefra, men de nedsætter altså let ens
bevægelighed.
Endelig, to ting:
1) Hvis jeres arbejde med specialet går godt, så ændrer problemstillingerne sig
undervejs, nye spørgsmål dukker op osv. Lad være at fortvivle over det, også
selv om det måske indebærer at specialet ender mere åbent og måske tvivlende end
I havde tænkt jer fra starten.
2) Formkravene til et speciale er også skærpet. Gennemskrivningen, strukturering
og komponering af specialet, arbejdet med at få præsenteret empirien anskueligt
og dog fyldigt m.v.: Alt det tager tid. Men det er vigtigt, for det er gennem
denne skriveproces at - nogen gange de væsentlige - erkendelser overhovedet
først dukker op.
God fornøjelse med jeres specialeskrivning. Det er en spændende tid - med
nedture undervejs Her kan jeres vejleder selvfølgelig vare en støtte, men lige
så vigtigt er det med gensidig kærlig faglig pleje og opmuntring, men det bliver
vel også organiseret i tilknytning til specialeseminaret?
18. januar 1999
|