NYHEDSBREV #1
23. juni 1999
Hej,
Tak fordi du har tilmeldt dig mit nyhedsbrev og dermed har udvist interesse i at følge lidt med i mit speciale.
Dette er det første af en forhåbentlig lang række nyhedsbreve. Jeg ved ikke endnu hvor tit jeg vil udsende men formentlig to gange om måneden - alt efter aktivitetsniveauet! Du er selvfølgelig altid velkommen til at komme med gode råd og ideer til specialet og dermed også til hvad der kommer med i nyhedsbrevet. Du kan skrive til mig på [email protected]
Nyheder:
- Tom Andersen: Reflekterende Processer.
- Lise Tingleff Nielsen: Udvikling gennem deltagelse.
- Mulighed for at downloade noter og projekter i PDF-format.
- Følg med i mine (næsten) daglige refleksioner ved at læse i min projekt logbog.
Aktuelt:
Jeg er i øjeblikket i gang med at læse Mads Hermansen: Læringens horisont og regner med at lægge noter ud på hjemmesiden inden jeg tager på Roskilde Festival i næste uge.
Derudover er jeg ved at blive lidt desperat mht. praktikplads til efteråret, eftersom DLH ikke har meldt klart ud endnu. Jeg prøver at kontakte Evalueringscenteret også, for at høre om de evt. var interesseret i mig!
Næste nyhedsbrev:
Jeg regner med at sende det næste nyhedsbrev umiddelbart inden jeg tager afsted på Det Danske Spejderkorps' korpslejr "Blå Sommer" d. 16. - 31. juli.
Statistik:
Hjemmesiden har været besøgt ca. 250 gange siden offentliggørelsen (heraf en del gange af mig selv!)
Antal besøgende personer er ca. 50 (forskellige).
Antal tilmeldte til nyhedsbrevet er 11.
Det var alt for denne gang
Ha' en rigtig god sommer!
|