Læring i teams  
     
  FORSIDE  
  RAPPORT  
  NYHEDER  
  ARKIV  
  LOGBOG  
  LITTERATUR  
  LINKS  
  GÆSTEBOG  
  KOLOFON  
-> Hvem er jeg?  
Forside -> Kolofon -> Hvem er jeg? Søg

HVEM ER JEG?

Jeg er 27 år, og er uddannet cand.comm. i pædagogik og kommunikation på Roskilde Universitets Center (RUC).

Min vej til specialet er efter endt matematisk studentereksamen fra Birkerød Gymnasium i 1992 gået via et sabbatår som pædagogmedhjælper i børnehave og værnepligtig i flyvevåbnet til Københavns Universitet. Dér læste jeg økonomi (stud.polit) i 1 år, men det fangede aldrig min interesse, hvorefter jeg søgte ind på RUC i 1994.

På RUC begyndte jeg på den humanistiske basisuddannelse, hvor jeg skrev projekter inden for filosofi, pædagogik, sociologi og historie. På overbygningen valgte jeg som nævnt fagene pædagogik og kommunikation, hvor jeg inden specialet har skrevet fire projekter. Disse kan ses via arkivsiden under "projekter". Specialeemnet "læring i team" falder i en naturlig forlængelse af disse projekter og ikke mindst i forhold til, hvad jeg beskæftiger mig med i min fritid.
I min fritid er jeg leder i Det Danske Spejderkorps (DDS).

Privat bor jeg i en ganske almindelig 2-værelses lejlighed på Østerbro sammen med min kone Bodil Øster, som også er "RUC'er" og spejder ligesom jeg.

Jeg er ansat som intranetmedarbejder i Københavns Amt.

 


© 2000 Torben Heikel Vinther. Alle rettigheder forbeholdes.